I disse dage går tusindvis af unge danskere rundt og venter på svar på deres kvote 2-ansøgninger. De får først svar til sommer, så der er masser af tid til at tænke over, hvordan studielivet mon bliver. Nye venner, spændende undervisning og fester i hobetal.

Men hvordan ser det ud, hvis studiet og ens medstuderende ikke helt er, som man havde regnet med?

Morten startede i 2014 på en ingeniøruddannelse og havde ligesom så mange andre forhåbninger om både nye, gode bekendtskaber og interessante forelæsninger. Men det var kun halvdelen af hans forventninger, som studiet levede op til.

”Jeg var fuldt ud tilfreds med det faglige på studiet. Det var helt, som jeg havde regnet med. Men det sociale haltede virkelig bagefter,” fortæller Morten.

”Det var nok ikke, fordi mine medstuderende havde onde hensigter eller noget som helst i den dur. Jeg var bare meget anderledes end dem, og vi faldt ikke rigtig i hak. Så det var virkelig svært for mig at falde ind i det sociale.”

Den altafgørende alkohol
Især alkohol spillede en stor rolle for Mortens sociale liv. For han rører det ikke, men det gjorde hans nye medstuderende til gengældt glædeligt.

”Jeg skulle høre virkelig meget for, at jeg ikke drak alkohol. Det havde de svært ved at acceptere, og det var selvfølgelig træls at skulle forklare sig selv hele tiden.”

Mange af aktiviteterne imellem de studerende var bygget op omkring alkohol – fx fredagsbarerne og festerne på studiet. Og her måtte Morten hurtigt erkende, at han endnu engang ikke rigtig passede ind.

”Mange af samtalerne gik på, at man skulle blære sig med, hvor meget man havde drukket, eller hvor meget man havde brækket sig weekenden forinden. Og der kunne jeg jo ikke rigtig være med, så jeg blev hurtigt træt af de samtaler – der blev det virkelig tydeligt, hvor forskellige vi var.”

Selvom Morten langt fra fik 10 nye bedste venner på studiet, droppede han ikke ud med det samme, men endte derimod med at fortsætte i 2 semestre. Det skyldes i høj grad fagligheden og den gode undervisning.

”Jeg holdt virkelig fast, fordi jeg synes, uddannelsen var superspændende. Men i sidste ende var det bare ikke nok, for jeg havde det jo ikke godt, og jeg valgte at droppe ud.”

 

LÆS OGSÅ: Philips svære valg af uddannelse: “Jeg ville ønske nogen havde fortalt mig, at jeg kunne blive glad, uanset hvilken uddannelse jeg valgte

 

Fra studiestart til psykologchaiselong
Og pludselig flød bægeret over for Morten. Han var røget ned i et hul, der var svært at kravle op ad, og hans læge sendte ham til psykolog, i frygt for at han havde udviklet en depression i den sidste tid på ingeniørstudiet.

”Det var slet ikke, fordi jeg skammede mig over mit valg om at droppe ud. Jeg accepterede ret hurtigt, at det var det rigtige. Men jeg havde svært ved at se, hvad der nu skulle ske. Det virkede ret fjernt, at jeg nogensinde skulle komme igennem en uddannelse og få et job,” fortæller Morten og fortsætter:

”Jeg kunne ikke helt gennemskue, hvordan jeg nogensinde skulle komme ud på den anden side af ”systemet” igen, nu når jeg allerede var droppet ud én gang og havde brug for psykologhjælp.”

Men psykologen fik hjulpet Morten på benene igen, der besluttede sig for at skifte spor fuldstændigt, og i 2016 startede han på en humaniorauddannelse. Her gjorde han en reel indsats for at engagere sig socialt og tog bl.a. med på rusturen – efter et par introdage havde overbevist ham.

”Mine forventninger til det sociale var af gode grunde ikke særlig høje. Så jeg meldte mig faktisk først til rusturen i allersidste øjeblik, fordi jeg kunne mærke, at jeg egentlig gerne ville bruge et par dage med de mennesker, jeg allerede havde mødt. Og det er jeg rigtig glad for, at jeg besluttede.”

Her var hele alkoholspørgsmålet slet ikke et problem, for det var slet ikke hovedfokus for fællesskabet. Og Morten følte hurtigt, at der var god plads til alle – inklusiv ham selv.

”Jeg blev mødt med en helt anden åbenhed, da jeg startede på den nye uddannelse. Tilgangen til andre mennesker var en helt anden, og det var meget mere mig. Jeg kunne spejle mig mere i mine medstuderende, og jeg følte mig som en del af fællesskabet ret hurtigt. Og det var selvfølgelig en kæmpe lettelse ovenpå mit psykologforløb.”

Når forskelligheder mødes
Morten skyder ikke skylden på den naturvidenskabelige uddannelse eller hans medstuderendes tilgang til studiet og fællesskabet. For ham handler det i højere grad om forskelligheder og timing.

”Det handler om at finde mennesker, som man matcher med. Og det gjorde jeg ikke på min første uddannelse. Dermed ikke sagt at alle ingeniørstuderende er en bestemt type mennesker, men jeg passede bare ikke sammen med de mennesker, der læste samme år som mig – og sådan er det jo bare nogle gange,” siger Morten og smiler: ”Så er jeg bare glad for, at jeg valgte at gå en anden vej i stedet.”

Morten er godt klar over, at han selv tog nogle aktive valg på hans første uddannelse, der ikke ligefrem styrkede hans sociale liv. Han var ikke med på rusturen, og han valgte ikke at flytte til den by, hvor uddannelse lå, og hvor alle de andre boede.

”Det var et helt bevidst valg, at jeg ikke var med på rusturen. Jeg fokuserede så meget på det faglige, at jeg ikke tænkte, at det var nødvendigt at tage på introtur. Men jeg kan godt se nu, at det måske havde været en fordel,” siger Morten.

Relationer skaber større værdi
”Jeg forstod slet ikke, hvor vigtigt det sociale er på en uddannelse. Men det gik hurtigt op for mig, at det er virkelig trægt at komme igennem, hvis man ikke er glad for at være til stede. Det var min egen misforståelse, at en uddannelse kun handler om det faglige – jeg tænkte ikke over, hvor vigtigt det var at have en god og social hverdag.”

Morten lærte dog af sine fejl og kan tydeligt mærke nu, hvor afgørende det har været, at han gjorde en indsats for at opbygge et socialt netværk fra start på sin nuværende uddannelse.

”Jeg er så glad for den uddannelse, jeg læser nu – både det faglige og det sociale. Jeg har virkelig fundet det rigtige sted for mig – selv med nogle mellemstore bump på vejen hertil,” smiler Morten.

Mortens bedste råd til alle de nye studerende er at huske det sociale aspekt og ikke drukne i ren faglighed. Og så krydser han fingre for, at alle møder hinanden med respekt.

”Jeg håber, at folk vil være åbne og tolerante overfor hinanden. Også selvom man er forskellige: Og hvis min historie fortæller noget, så er det, at hvis man skal trække sig selv igennem, så skal man nok rykke videre til noget andet – uden den mindste skam.”

 

Har du tvivl om din uddannelse? Måske trives du ikke så godt, som du havde forventet? Du er altid velkommen i headspace, hvor vi kan tale om det hele. Find os her.

Morten er ikke hovedpersonens navn – headspace kender til personens rigtige identitet. Indlægget er skrevet af Sofie, der er kommunikationsmedarbejder i headspace.

Stadig flere unge tager sabbatår efter studentereksamen. Mød Veronica, som er en af de unge kvinder, som er i fuld gang med at give sig selv tid til at mærke efter og opdage sin fremtid.

Af Monica Lorenzo Pugholm

“Jeg vil ikke have travlt med at vælge min fremtid,” lyder det fra 19-årige Veronica, som holder Sabbatår. Privatfoto.

 

”Jeg har lavet en liste over ting, jeg gerne vil nå. Det er ikke en egentlig bucket-liste. Men en liste over ting, som er vigtige for mig.”

Sådan lyder det fra 19-årige Veronica. Hun blev student fra Gefion Gymnasium i sommeren 2018 og har som mange andre unge valgt at holde sabbatår efter gymnasiet.

”Jeg kunne mærke, at jeg havde brug for et pusterum. I gymnasiet var der altid afleveringer. Altid ting, jeg skulle nå. Der var aldrig pauser. Jeg var stresset og under meget pres. Det føltes, som om der ikke var nok timer i døgnet,” fortæller hun.

 

De mange krav styrker drømmen om sabbatår
Veronica vidste allerede tidligt i sin gymnasietid, at hun ville holde sabbatår.

”Da jeg startede i gymnasiet, mødte jeg mange unge, som havde taget et år på efterskole. Jeg kunne se, at det påvirkede dem positivt. Allerede i 2.g kunne jeg mærke, at jeg havde brug for et pusterum – drømmen om sabbatår startede nok allerede i 1.g.”

Veronica er langt fra den eneste, som vælger at holde fri fra de mange afleveringer og studiepres efter studentereksamen. Faktisk viste en Momentum-analyse sidste år, at andelen af unge, der vælger at holde sabbatår, stiger. 

Årsagen hertil skal blandt andet findes i uddannelsesloftet, som har betydet, at unge i dag er mere varsomme med deres valg af uddannelse.

”Jeg vil ikke have travlt med at vælge min fremtid”
For Veronica er spørgsmålet om, hvad fremtiden skal bringe netop en af de ting, hun ønsker at få afklaret, mens hun holder sabbatår. Derfor bruger hun en del tid på at tage rundt til Åbent Hus.

”I næste måned skal jeg på DTU. Jeg har allerede været på CBS, Københavns Universitet og Aalborg Universitet. Jeg vil gerne vælge med omhu, for jeg ved jo, at jeg ikke kan tage en bacheloruddannelse først og så bagefter en ny. Det ville jeg ellers ønske, for jeg er meget tværfaglig.”

Hun er fortsat i tvivl om, hvad der er det rigtige uddannelsesvalg for hende. Derfor har hun også valgt, at hun skal holde to sabbatår. Når hun ser på den liste, hun har skrevet, over ting, hun gerne vil nå, bekræftes hun også i, at det er en god idé.

Det handler om at mærke efter og gøre de ting, som føles godt
”En af de ting jeg gerne vil nå er at tage mit kørekort. Jeg har også en drøm om at bruge nogle måneder i Spanien for at blive bedre til at tale spansk, og så vil jeg tage pilates instruktør-uddannelsen,” fortæller Veronica.

Men Veronica har også tanker om at købe egen lejlighed på et tidspunkt, så derfor har hun prioriteret at finde et arbejde og sparre op til en udbetaling. I næste uge starter hun på fuldtid hos Just Eat.

”Indtil videre har jeg arbejdet der en 15-20 timer om ugen. Jeg sidder blandt andet med vagtplaner og logistik. Jeg synes, det er rigtigt spændende, og jeg er glad for mine kollegaer. I næste uger skriver jeg under på min fuldtidskontrakt,” fortæller hun.

Nogen vil måske mene, at Veronica med fuldtidsjob, rejseplaner og tanker om kørekort har rimeligt meget at se til i sit sabbatår. Men Veronica peger på en vigtig forskel fra de mange kompetencemål i gymnasiet og så de mål, hun sætter sig for sine sabbatår.

”Mine mål sætter jeg jo selv. Jeg kan jo altid ændre dem. Det handler om at mærke efter og gøre de ting, som føles godt,” siger hun.

Sæt dig nogle mål, men vær klar til at ændre dem
Det er ikke alle, som har en rig onkel, som kan betale for drømmen om en rejse eller et fedt højskoleophold, mens sabbatåret står på. Mange må – ligesom Veronica – sparre op til drømmene. Det kræver, at man finder sig et job rimeligt tidligt, og det er ikke altid nemt.

”Jeg var heldig og fandt et arbejde ret tidligt. Jeg kan huske, at jeg var på sommerferie med min far og skrev en masse ansøgninger. Det var i august, og jeg havde allerede arbejde i midt september, men det er jo ikke alle, som finder arbejde så hurtigt,” fortæller hun.

Derfor mener Veronica også, at det er vigtigt, at hun og andre er klar til at ændre mål og drømme.

”Man kan godt have en lidt idyllisk forestilling om, hvad et sabbatår er. Jeg gik nogle måneder, før jeg fik job, og der fik jeg så trænet, og jeg nød de uger, hvor jeg havde tre venindeaftaler på en dag. Men jeg har også veninder, for hvem det først er lykkedes at finde job efter seks måneder, og så kan det jo godt være, at der ikke lige bliver råd til den store rejse, som ellers var drømmen.”

Find dit frirum – og husk plan B
En plan B kan være en måde at holde sig i gang, hvis det viser sig, at tingene ikke lige går efter planen, fortæller Veronica.

For selvfølgelig kan det være dejligt at have en pause fra den faste hverdag, men det kan også være hårdt. Og står den uanede frihed på gennem mange måneder, kan det godt være svært at håndtere, forklarer Veronica.

”Fra gymnasiet er vi vant til at køre et højt tempo, hvor der altid er noget at lave. Så kan man hurtigt sidde der i sit sabbatår og tænke ’hvad skal jeg nu?’”

For Veronica handler det mest om hele tiden at blive bedre til at mærke efter, hvad hun har lyst til, og hvad der har værdi for hende.

”Det handler nok om at finde sit frirum og flytte fokus hen på det, som du har mulighed for at lykkes med. Om det så er en rejse, gåture, familiebesøg, læse en digtsamling eller noget helt tredje, det er mindre vigtigt,” fortæller hun.

Veronica har familie i Spanien. En af de ting, som står på hendes to-do liste er ´rejse til Spanien og blive bedre til spansk’. Privatfoto

Hjælp og støtte i headspace

Oplever du pres på dit studie? Holder du sabbatår, og har du svært ved at finde retning, føler dig alene eller at du ikke slår til?

Husk, at hos headspace er intet problem for stort eller småt. Vi står klar til at møde dig, der hvor du er! Find os lige her.

Læs også blogindlægget Phillips svære valg af uddannelse: ”Jeg ville ønske, nogen havde fortalt mig, at jeg kunne blive glad, uanset hvilken uddannelse jeg valgte.”

 

 

 

Så sidder jeg her igen. Denne gang lidt tidligere ude, end jeg var sidste år. Ansøgningsfristen for at søge kvote 2 nærmer sig, og det gør mit valg af uddannelse også. For hvad fanden skal jeg dog blive til? Og hvad nu, hvis min drømmeuddannelse alligevel ikke er min drømmeuddannelse?

Samme tidspunkt sidste år var min kuffert pakket, og jeg sad i stillekupéen på vej til Rødding Højskole i Jylland. Her var jeg tilmeldt et to-ugers intensivt journalistikkursus, så jeg forhåbentlig blev optaget på journalistuddannelsen sommeren ’18. Og hvis den kvikke læser ikke allerede har gættet det, så kom jeg altså ikke ind. Pis og lort – for jeg havde ikke en plan B.

Jeg er nu på mit femte sabbatår. De to første var frie, smukke og livsbekræftende. Jeg var blevet student, og jeg følte mig for første gang som en rigtig voksen. Jeg følte mig ikke presset til at finde ud af, hvilken retning jeg skulle gå i livet, men i dag ser det noget anderledes ud. Mine venner begynder så småt at være færdige med deres bachelorer og bliver snarest fastansat hos en arbejdsgiver, der udbetaler væsentligt mere end mit caféjob.

Heller ikke i år laver jeg en plan B. Nogle vil mene, det er dumt, men jeg søger alle otte prioriteringer og krydser fingre, ben og bryster for, at det lykkedes. For det er hårdt at gå igennem ungdomsårene med tilbageholdt åndedræt og en evig bekymring for ikke at leve op til egne forventninger.

Til helvede med andres forventninger, hvis du har lagt en nogenlunde ambitiøs plan for, hvordan dit liv skal fungere, så er der ikke nogen grund til, at angsten for at fejle eller blive erklæret uegnet ligger i vores baghoved.

Men for at komme tilbage på kvote 2-sporet, så skal den altså skrives. Det kan ikke udskydes. Det kan ikke undgås (jo, hvis du har et udmærket gennemsnit, kan du søge kvote 1). Og det kan slet ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at få lavet en god motiveret ansøgning. Nogle dage skriver du fantastisk, mens andre dage bliver til ”falde-i-staver ”-dage. Hvis sidstnævnte sker hver dag, må du få vendt det til en inspirationsdag, så det ikke ender i dommedag.

De kloge mennesker skriver, at man selvfølgelig skal begynde i god tid og få lavet en masse research om uddannelsen og studieordningen, men vigtigst af alt – at stille sig selv spørgsmålet: ”Hvorfor vil jeg gerne læse lige netop denne uddannelse?”

Og når du har fundet frem til svaret, bør dette indgå i din ansøgning, så de virkelig kan se, du brænder for at komme ind. Adgangskravene kan også være forskellige, og hvis du eksempelvis skal have matematik på A-niveau, men ikke opfylder kravene, bliver du sorteret fra, så sørg også for at tjekke dette, inden du overhovedet begiver dig ud i at skrive.

Desuden afholder mange uddannelsessteder kvote 2-workshops (med kildevand inkluderet – wuhu), så hop forbi deres hjemmeside og meld dig til. Dog kører de fleste efter først-til-mølle-princippet, so be fast!

I år blev jeg noget overrasket over, hvor stor forskel der er for, hvilke dokumenter der skal uploades med ansøgningen, samt hvad de hver især skal indeholde. Der er stor forskel på, om den motiverede ansøgning maks. må fylde én eller to sider, og hvis det gælder det førstnævnte, skal man saftsuseme forstå at fatte sig i korthed.

Det er vigtigt at kunne dokumentere relevant erhvervserfaring, udlandsophold, højskole, mm., så hvis du endnu ikke har bevis for dette, er det bare om at få sendt de mails rundt, så du har dem. Og nej, dit bevis fra skolepatruljen i 6. klasse er ikke relevant nok – desværre.

Det kan være en god idé at lægge en plan for, hvordan du skriver ansøgningen – og især hvis du skal skrive mere end én. Lav eksempelvis en liste over, hvad den skal indeholde, og hvilket tema du skal lægge vægt på. Få desuden en ven eller familiemedlem til at læse den igennem, for man bliver til sidst helt blind over for egne taste- og stavefejl.

Når du så er klar til at aflevere din kvote 2-ansøgning – og måske endda et par dage inden tidsfristen – så er det bare med at holde spændingen ud helt indtil slutningen af sommerferien.

De næste måneder bliver uudholdeligt lange, og man forstår egentlig ikke, hvordan det kan tage så lang tid for dem at læse ansøgningerne igennem. Men altså fingers crossed – hvis blot de ikke begynder at krampe inden 28. juli! Og nu, hvor jeg har tygget mig godt igennem en pose tyrkiske bolsjer, må jeg nok hellere komme videre med min ansøgning.

Jeg håber virkelig, at alle kommer ind – inklusiv mig selv – og ønsker alle god vind.

 

Indlægget er skrevet af Emma Thers, der er kommunikationsfrivillig i headspace København.

For mange betyder starten på drømmestudiet, at flyttekasserne skal pakkes. Mange skal flytte langt væk fra familien, vennerne og de vante rammer. I hvert fald os, der ikke bor i eller omkring ’storbyerne’, Århus, Aalborg, Odense eller København.
Jeg flyttede selv til København for at studere på den humanistiske bachelor på RUC i 2013. Så jeg har selv oplevet følelsen af at sige farvel til det kendte, det trygge – barndomshus, venner og familie. Jeg kommer oprindeligt fra Bornholm, og videregående uddannelser er der ikke mange af, der hvor jeg kommer fra. Der er en håndfuld; eksempelvis pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske eller lærer, men det var ikke dér mine drømme lå. Derfor valgte jeg, ligesom størstedelen af Bornholms ungdom, at ”flytte over”. Og når vi på Bornholm siger ’over’, så mener vi til det store København, som, når man først er flyttet over, egentlig ikke er så stor.

Det er der sikkert mange, der kan nikke genkendende til, at flytning til ’storbyerne’ er nødvendigt. Sådan var det i hvert fald for mine veninder og jeg. Jeg flyttede sammen med tre af mine veninder fra min højskole i en lejlighed på Frederiksberg. Vi var tre ud af fire, der var nødt til at flytte til en ny by, for at kunne læse på vores respektive uddannelser.

Når du flytter til en ny by, følger der en masse ting oveni. For mit vedkommende skulle jeg begynde på et nyt studie og lære at være studerende, jeg skulle bo med nogen, som jeg aldrig havde boet med før, jeg skulle pludselig selv sørge for aftensmad og vasketøj – og hvad der ellers hører til af huslige pligter, når man flytter hjemmefra. Og sidst men ikke mindst, skulle jeg lære en ny by at kende. Især det at finde rundt! Note til en selv: Google Maps eller rejseplanen viser ikke altid den hurtigste vej!

Især det med, at skulle lære at være studerende, gjorde også, at jeg ikke tog så meget hjem til Bornholm – for det havde jeg jo ikke tid til, sådan føltes det i hvert fald. Prioritering af tid og hvordan jeg udnyttede den bedst mulig, tog mig et stykke tid at lære. Så hvor jeg måske godt kunne have brugt en weekendtur til Bornholm og rent faktisk havde tid, valgte jeg at blive hjemme.

Derudover kom det bag på mig hvor meget selvstudie der var på min uddannelse, især i starten. Det betød, at jeg kun var i skole 2 timer 3 gange om ugen. Og så sad jeg ellers dér, alene på mit værelse, for mine roommates var jo også startet på uddannelse. Og selvom vi var roommates, skulle vi også finde ud af at være ’alene’ i en ny by. Og lige dér, kunne jeg godt føle mig alene, selvom jeg var omgivet af mennesker.

Alle snakker om, hvor godt det bliver, når først man er flyttet hjemmefra og selv kan bestemme. Det er da også godt, dét er det. Det betød, at jeg ikke længere skulle bo med mine forældre, at jeg selv kunne bestemme hvornår aftensmaden skulle indtages og om den egentlig ikke bare skal bestå af en plade Marabou chokolade. Jeg skulle ud og udforske det københavnske natteliv, i stedet for den lokale bodega på Rønne Torv. Men lige så sjovt det var, lige så svært var det også – ikke hele tiden, men i perioder – især det første halve år, fordi det hele er nyt, og det kræver tilvænning. Og selvom man jo egentlig er ”voksen”, så er mor og far pludselig utrolig langt væk, når man ikke lige kan komme hjem til en krammer, noget varm mad og en ”Det hele skal nok gå” opsang – som der til tider kan være brug for. Gudskelov eksisterer både skype og facetime, så når du sidder og spiser den plade Marabou til aftensmad, som du købte i brugsen, lige kan sætte telefonen eller mobilen over for dig, så du har lidt selskab ved bordet.

Pointen med indlægget er, at det er okay, at man ikke synes, at det er nemt at flytte til en ny by.
Det er okay, at det ikke kun er en fest at være flyttet hjemmefra og til en helt anden by, hvor ens familie også er lidt langt væk. I dag kan jeg ikke forstille mig at flytte fra København igen.

Et par gode fif der hjalp mig:

• Lad være med at isolere dig på værelset.
• Tag ud og udforsk din nye by – enten på cykel eller gåben.
• Snak med nogen om det.
• Find dig evt. et fritidsjob. Udover at du kommer ud, får nogle kollegaer, så tjener du også penge.
• Deltag i de mange studieaktiviteter, som uddannelsen tilbyder – socialiser!

Indlægget er skrevet af Sofie, der er kommunikationsfrivillig i headspace København. Til dagligt læser hun på Roskilde Universitet

Cykler man forbi Halmtorvet på Vesterbro i København omkring kl. 11:30, kan man i disse dage se et tilbagevendende fænomen udspille sig. Klynger af nye gymnasieelever der i deres halve times frokostpause er i gang med at skabe nye relationer, venskaber og måske endda kærester. Det er nemlig ikke længe siden, at skoleklokkerne ringede ind for første gang efter sommerferien, og det betyder, at rigtig mange unge begynder i en ny skole eller på et nyt studie. Selvom det er en tid, der for mange er fyldt med fest og farver og nye spændende oplevelser, vil vi her på bloggen også sætte fokus på nogle af de bekymringer, man let kan have, når man skal starte et helt nyt sted. Derfor har vi været på gaden og spurgt folk, hvad de husker som værende det mest skræmmende eller bekymrende, sidste gang de skulle begynde i en ny skole eller studieretning.

Kenneth 30 år – har studeret på RUC og DTU
 

Hvis du tænker tilbage på de gange, du er begyndt på en ny skole, havde du så nogle bekymringer, inden du begyndte?
Jamen jeg tror, at den bekymring, der går igen, hver gang jeg er startet på en ny skole, er, om der er nogle mennesker, jeg kan socialisere med. Altså om jeg kunne finde nogle, som jeg rent faktisk kunne få et lidt dybere venskab med end bare en platonisk studiekammerat-relation. Det er noget, der er utrolig vigtigt for mig, fordi det bare gør det lidt lettere at komme igennem dagene. For eksempel hvis man er træt af studiet i perioder, så er det bare federe at tage afsted, hvis man har nogle gode venner på studiet. Presset fra skolen bliver på en måde også lettere at håndtere, når man har nogle venner, som oplever det samme, og som man derfor kan snakke med studiet om.
Hvad ville du sige til dig selv, dengang du startede, når du nu ved det, du ved i dag?
Nok at være åben fra starten overfor alle typer mennesker. Man møder mange forskellige mennesker på de forskellige skoler, og jeg har senere i mit uddannelsesforløb fundet en stor værdi i at snakke med mennesketyper, hvor jeg ikke tidligere har haft deres venskabs-potentiale – hvis man kan sige det sådan. Det er fedt at udvide sin horisont både med den viden, man får via studiet og også rent socialt.
Hvis du kunne give et godt råd til alle dem, der begynder på et nyt studie, hvad skulle det så være?
Man skal glæde sig til at få nye bekendtskaber, og der skal nok være nogle, som man kommer til at have det fedt sammen med. Er man et sted med mange mennesker, så finder man før eller siden nogle at snakke med. Ja, og så er alle jo i samme situation som en selv.

Line 26 år – har studeret dansk og græsk på KU

Hvis du tænker tilbage på de gange, du er begyndt på en ny skole, havde du så nogle bekymringer inden?
Hmm – det er et godt spørgsmål. Jeg tror egentlig altid, at jeg er gået ind til studiestart med sådan en lidt: Jeg-tager-det-som-det-kommer attitude. Men de to bekymringer, jeg husker tydeligst, som har knyttet sig til skolestart, er venskaber og faglige udfordringer. Jeg har altid stillet store krav til mig selv og vil derfor også gerne gøre det godt på studierne. Det kan være svært at skulle aflevere de første opgaver og få de første karakterer, fordi man lige skal knække koden til, hvordan man laver nogle gode opgaver i de forskellige fag på de forskellige skoler. Og ja, derudover er der jo så hele det sociale aspekt, hvor bekymringerne tit har cirklet omkring, om jeg kommer til at finde nogle medstuderende, som jeg klikker med – eller om jeg skal sidde alene i kantinen og spise. Det er egentlig ret underligt, fordi jeg er generelt et meget socialt menneske og har ikke svært ved at skabe venskaber, men alligevel har den bekymring været til stede, hver gang jeg er startet på en ny skole.
Hvad ville du sige til dig selv, den gang du startede, når du nu ved det, du ved i dag?
Nok noget med at jeg er på det niveau, jeg skal være, for den alder jeg har, og at jeg ikke er færdig med at lære. Derfor er det okay at lave fejl. Og derudover at man ikke skal bekymre sig om de dumheder, man selv synes, man laver over for sine studiekammerater. Alle dummer sig, og man får mange chancer – rigtig mange.
Hvis du kunne give et godt råd til alle dem, der starter i en ny skole i disse dage, hvad skulle det så være?
Helt sikkert at det nok skal gå det hele. Og så måske at det er helt okay at bekymre sig. Det viser bare, at det, man laver, betyder noget for en.

Lennard 25 år – har studeret Architectual Engineering på DTU

Hvis du tænker tilbage på de gange, du er begyndt på en ny skole, havde du så nogle bekymringer, inden du startede?
Jamen jeg kan fortælle om sidste gang, jeg begyndte på et studie, hvor jeg egentlig ikke havde nogle bekymringer, inden jeg startede. Men da der var gået et par dage, fandt jeg ud af, at det studie, jeg var begyndt på, tiltrak nogle mennesker, som jeg – med få undtagelser – ikke klikkede så godt med. Senere skiftede jeg også studieretning, og der kunne jeg godt mærke, at de andre elever havde været på rus-tur sammen og havde lært hinanden godt at kende. Så mine bekymringer, hvis man kan kalde dem det, kom først efter, jeg var startet. Men det hele endte jo godt.
Hvad ville du sige til dig selv, den gang du startede, når du nu ved det, du ved i dag?
Ikke noget tror jeg. Det er jo bare en del af det at gå i skole. Man lærer at takle forskellige situationer – både gode og dårlige – og den erfaring er vigtig.
Hvis du kunne give et godt råd til alle dem, der starter i en ny skole i disse dage, hvad skulle det så være?
Find nogle venner i stedet for at køre dit eget løb. Lav nogle studiegrupper – så bliver skoletiden lidt mere overskuelig. Derudover så vil jeg også anbefale at tage på rus-tur. Det giver virkelig nogle gode muligheder for at få nogle gode bekendtskaber.
Vær dig selv og slap af
De fleste har nok på et eller andet tidspunkt prøvet at begynde på en ny skole, og alles oplevelser og bekymringer er nok også forskellige. Det faglige og sociale kan skabe store bekymringer, og især kan man nemt tænke, om man er god nok, og om man passer ind i fælleskabet. Selv meget sociale væsener kan have den bekymring, men alle er jo i samme båd. Alle kan være usikre på, om de kommer til at indgå i fællesskabet. Så slap af, vær dig selv – det hele løser sig oftest, ellers er der hjælp at hente ved studievejlederen eller på steder som headspace.

Indlægget er skrevet af Karina, der er kommunikationsfrivillig i headspace København