Tre af vores frivillige fra headspace København havde indtaget Frederiksberg Have en søndag morgen for at diskutere, hvor svært det kan være at begynde på nyt studie, ny skole og skulle tage stilling til de udfordringer, der er, når man pludselig står foran en masse nye mennesker i en helt ny sammenhæng.
Læs mere på vores blog her og hør mere om pigernes ængstelighed i forhold til at ende som den, der står tilbage alene udenfor for fællesskabet, og hvorfor de tror, at det hele nok skal gå
For mange betyder starten på drømmestudiet, at flyttekasserne skal pakkes. Mange skal flytte langt væk fra familien, vennerne og de vante rammer. I hvert fald os, der ikke bor i eller omkring ’storbyerne’, Århus, Aalborg, Odense eller København.
Jeg flyttede selv til København for at studere på den humanistiske bachelor på RUC i 2013. Så jeg har selv oplevet følelsen af at sige farvel til det kendte, det trygge – barndomshus, venner og familie. Jeg kommer oprindeligt fra Bornholm, og videregående uddannelser er der ikke mange af, der hvor jeg kommer fra. Der er en håndfuld; eksempelvis pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske eller lærer, men det var ikke dér mine drømme lå. Derfor valgte jeg, ligesom størstedelen af Bornholms ungdom, at ”flytte over”. Og når vi på Bornholm siger ’over’, så mener vi til det store København, som, når man først er flyttet over, egentlig ikke er så stor.
Det er der sikkert mange, der kan nikke genkendende til, at flytning til ’storbyerne’ er nødvendigt. Sådan var det i hvert fald for mine veninder og jeg. Jeg flyttede sammen med tre af mine veninder fra min højskole i en lejlighed på Frederiksberg. Vi var tre ud af fire, der var nødt til at flytte til en ny by, for at kunne læse på vores respektive uddannelser.
Når du flytter til en ny by, følger der en masse ting oveni. For mit vedkommende skulle jeg begynde på et nyt studie og lære at være studerende, jeg skulle bo med nogen, som jeg aldrig havde boet med før, jeg skulle pludselig selv sørge for aftensmad og vasketøj – og hvad der ellers hører til af huslige pligter, når man flytter hjemmefra. Og sidst men ikke mindst, skulle jeg lære en ny by at kende. Især det at finde rundt! Note til en selv: Google Maps eller rejseplanen viser ikke altid den hurtigste vej!
Især det med, at skulle lære at være studerende, gjorde også, at jeg ikke tog så meget hjem til Bornholm – for det havde jeg jo ikke tid til, sådan føltes det i hvert fald. Prioritering af tid og hvordan jeg udnyttede den bedst mulig, tog mig et stykke tid at lære. Så hvor jeg måske godt kunne have brugt en weekendtur til Bornholm og rent faktisk havde tid, valgte jeg at blive hjemme.
Derudover kom det bag på mig hvor meget selvstudie der var på min uddannelse, især i starten. Det betød, at jeg kun var i skole 2 timer 3 gange om ugen. Og så sad jeg ellers dér, alene på mit værelse, for mine roommates var jo også startet på uddannelse. Og selvom vi var roommates, skulle vi også finde ud af at være ’alene’ i en ny by. Og lige dér, kunne jeg godt føle mig alene, selvom jeg var omgivet af mennesker.
Alle snakker om, hvor godt det bliver, når først man er flyttet hjemmefra og selv kan bestemme. Det er da også godt, dét er det. Det betød, at jeg ikke længere skulle bo med mine forældre, at jeg selv kunne bestemme hvornår aftensmaden skulle indtages og om den egentlig ikke bare skal bestå af en plade Marabou chokolade. Jeg skulle ud og udforske det københavnske natteliv, i stedet for den lokale bodega på Rønne Torv. Men lige så sjovt det var, lige så svært var det også – ikke hele tiden, men i perioder – især det første halve år, fordi det hele er nyt, og det kræver tilvænning. Og selvom man jo egentlig er ”voksen”, så er mor og far pludselig utrolig langt væk, når man ikke lige kan komme hjem til en krammer, noget varm mad og en ”Det hele skal nok gå” opsang – som der til tider kan være brug for. Gudskelov eksisterer både skype og facetime, så når du sidder og spiser den plade Marabou til aftensmad, som du købte i brugsen, lige kan sætte telefonen eller mobilen over for dig, så du har lidt selskab ved bordet.
Pointen med indlægget er, at det er okay, at man ikke synes, at det er nemt at flytte til en ny by.
Det er okay, at det ikke kun er en fest at være flyttet hjemmefra og til en helt anden by, hvor ens familie også er lidt langt væk. I dag kan jeg ikke forstille mig at flytte fra København igen.
Et par gode fif der hjalp mig:
Indlægget er skrevet af Sofie, der er kommunikationsfrivillig i headspace København. Til dagligt læser hun på Roskilde Universitet
Cykler man forbi Halmtorvet på Vesterbro i København omkring kl. 11:30, kan man i disse dage se et tilbagevendende fænomen udspille sig. Klynger af nye gymnasieelever der i deres halve times frokostpause er i gang med at skabe nye relationer, venskaber og måske endda kærester. Det er nemlig ikke længe siden, at skoleklokkerne ringede ind for første gang efter sommerferien, og det betyder, at rigtig mange unge begynder i en ny skole eller på et nyt studie. Selvom det er en tid, der for mange er fyldt med fest og farver og nye spændende oplevelser, vil vi her på bloggen også sætte fokus på nogle af de bekymringer, man let kan have, når man skal starte et helt nyt sted. Derfor har vi været på gaden og spurgt folk, hvad de husker som værende det mest skræmmende eller bekymrende, sidste gang de skulle begynde i en ny skole eller studieretning.
Kenneth 30 år – har studeret på RUC og DTU
Hvis du tænker tilbage på de gange, du er begyndt på en ny skole, havde du så nogle bekymringer, inden du begyndte?
Jamen jeg tror, at den bekymring, der går igen, hver gang jeg er startet på en ny skole, er, om der er nogle mennesker, jeg kan socialisere med. Altså om jeg kunne finde nogle, som jeg rent faktisk kunne få et lidt dybere venskab med end bare en platonisk studiekammerat-relation. Det er noget, der er utrolig vigtigt for mig, fordi det bare gør det lidt lettere at komme igennem dagene. For eksempel hvis man er træt af studiet i perioder, så er det bare federe at tage afsted, hvis man har nogle gode venner på studiet. Presset fra skolen bliver på en måde også lettere at håndtere, når man har nogle venner, som oplever det samme, og som man derfor kan snakke med studiet om.
Hvad ville du sige til dig selv, dengang du startede, når du nu ved det, du ved i dag?
Nok at være åben fra starten overfor alle typer mennesker. Man møder mange forskellige mennesker på de forskellige skoler, og jeg har senere i mit uddannelsesforløb fundet en stor værdi i at snakke med mennesketyper, hvor jeg ikke tidligere har haft deres venskabs-potentiale – hvis man kan sige det sådan. Det er fedt at udvide sin horisont både med den viden, man får via studiet og også rent socialt.
Hvis du kunne give et godt råd til alle dem, der begynder på et nyt studie, hvad skulle det så være?
Man skal glæde sig til at få nye bekendtskaber, og der skal nok være nogle, som man kommer til at have det fedt sammen med. Er man et sted med mange mennesker, så finder man før eller siden nogle at snakke med. Ja, og så er alle jo i samme situation som en selv.
Line 26 år – har studeret dansk og græsk på KU
Hvis du tænker tilbage på de gange, du er begyndt på en ny skole, havde du så nogle bekymringer inden?
Hmm – det er et godt spørgsmål. Jeg tror egentlig altid, at jeg er gået ind til studiestart med sådan en lidt: Jeg-tager-det-som-det-kommer attitude. Men de to bekymringer, jeg husker tydeligst, som har knyttet sig til skolestart, er venskaber og faglige udfordringer. Jeg har altid stillet store krav til mig selv og vil derfor også gerne gøre det godt på studierne. Det kan være svært at skulle aflevere de første opgaver og få de første karakterer, fordi man lige skal knække koden til, hvordan man laver nogle gode opgaver i de forskellige fag på de forskellige skoler. Og ja, derudover er der jo så hele det sociale aspekt, hvor bekymringerne tit har cirklet omkring, om jeg kommer til at finde nogle medstuderende, som jeg klikker med – eller om jeg skal sidde alene i kantinen og spise. Det er egentlig ret underligt, fordi jeg er generelt et meget socialt menneske og har ikke svært ved at skabe venskaber, men alligevel har den bekymring været til stede, hver gang jeg er startet på en ny skole.
Hvad ville du sige til dig selv, den gang du startede, når du nu ved det, du ved i dag?
Nok noget med at jeg er på det niveau, jeg skal være, for den alder jeg har, og at jeg ikke er færdig med at lære. Derfor er det okay at lave fejl. Og derudover at man ikke skal bekymre sig om de dumheder, man selv synes, man laver over for sine studiekammerater. Alle dummer sig, og man får mange chancer – rigtig mange.
Hvis du kunne give et godt råd til alle dem, der starter i en ny skole i disse dage, hvad skulle det så være?
Helt sikkert at det nok skal gå det hele. Og så måske at det er helt okay at bekymre sig. Det viser bare, at det, man laver, betyder noget for en.
Lennard 25 år – har studeret Architectual Engineering på DTU
Hvis du tænker tilbage på de gange, du er begyndt på en ny skole, havde du så nogle bekymringer, inden du startede?
Jamen jeg kan fortælle om sidste gang, jeg begyndte på et studie, hvor jeg egentlig ikke havde nogle bekymringer, inden jeg startede. Men da der var gået et par dage, fandt jeg ud af, at det studie, jeg var begyndt på, tiltrak nogle mennesker, som jeg – med få undtagelser – ikke klikkede så godt med. Senere skiftede jeg også studieretning, og der kunne jeg godt mærke, at de andre elever havde været på rus-tur sammen og havde lært hinanden godt at kende. Så mine bekymringer, hvis man kan kalde dem det, kom først efter, jeg var startet. Men det hele endte jo godt.
Hvad ville du sige til dig selv, den gang du startede, når du nu ved det, du ved i dag?
Ikke noget tror jeg. Det er jo bare en del af det at gå i skole. Man lærer at takle forskellige situationer – både gode og dårlige – og den erfaring er vigtig.
Hvis du kunne give et godt råd til alle dem, der starter i en ny skole i disse dage, hvad skulle det så være?
Find nogle venner i stedet for at køre dit eget løb. Lav nogle studiegrupper – så bliver skoletiden lidt mere overskuelig. Derudover så vil jeg også anbefale at tage på rus-tur. Det giver virkelig nogle gode muligheder for at få nogle gode bekendtskaber.
Vær dig selv og slap af
De fleste har nok på et eller andet tidspunkt prøvet at begynde på en ny skole, og alles oplevelser og bekymringer er nok også forskellige. Det faglige og sociale kan skabe store bekymringer, og især kan man nemt tænke, om man er god nok, og om man passer ind i fælleskabet. Selv meget sociale væsener kan have den bekymring, men alle er jo i samme båd. Alle kan være usikre på, om de kommer til at indgå i fællesskabet. Så slap af, vær dig selv – det hele løser sig oftest, ellers er der hjælp at hente ved studievejlederen eller på steder som headspace.
Indlægget er skrevet af Karina, der er kommunikationsfrivillig i headspace København
September er for rigtig mange unge lig med studiestart. Og studiestart er lig med rustur. Den berygtede studietur, der kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen med tanke på historier om uforsvarlig druk og voldsomt grænseoverskridende aktiviteter.
Jeg var selv på rustur, da jeg startede på min bachelor i 2012. Dødnervøs, ængstelig og med usikre skridt steg jeg på bussen og blev kørt til en spejderhytte på Fyn. Og jeg havde en fantastisk weekend! Så her er lidt godt fra mig til alle jer, der ligesom jeg ikke hopper og danser ved tanken om rustur (endnu). 5 ting, I kan skrive jer bag øret. Jeg håber, det kan give ranke skuldre og ro i både hoved og mave. Og mod på den forestående rustur, naturligvis.
1. Giv det en chance
En forestående rustur kan give anledning til klamme håndflader og søvnløse nætter. Og nogle har sågar lyst til at blive hjemme, fordi det føles for grænseoverskridende. MEN! Giv det et skud. Det er helt normalt at være nervøs og ængstelig over at bruge en weekend med en masse andre, som man ikke kender. At skulle være ”på” hele tiden, og konstant prøve at fremstå som den bedste version af sig selv er krævende. Men i langt de fleste tilfælde ender det heldigvis med at være rigtig sjovt, og det er ok at efterlade perfektionismen derhjemme. Tag lidt tilløb og kast dig ud i det.
(Hilsen hende den introverte, der elskede at være på rustur)
2. Det er okay at sætte grænser
Hvis du ikke bryder dig om at drikke, eller du synes, nogle af aktiviteterne på turen er grænseoverskridende, er det okay at sige fra. Det kan være drønsvært at sige nej, hvis alle de andre har lyst, og du føler dig presset, men ingen aktiviteter er tvungne. Og du er hverken kedelig, forkert eller noget som helst andet, hvis du ikke har lyst til at deltage. Alles grænser er forskellige, og det både skal, og bør der, udvises forståelse for. Du må gerne sige nej.
(Hilsen hende, takker pænt nej til at smide tøjet til tøjkæder og drikke lunken øl)
3. Den dér bommert, du lavede? Den er glemt i morgen
De fleste har prøvet det. Den dér pinlige ting man sagde eller gjorde. Måske var man lidt for fuld og højrøstet, måske sad nederdelen fast i trussekanten. Det sker. Og når man er ny og usikker sker det også, at man slår sig selv i hovedet over det og formår at overbevise sig selv om, at alle vil huske det til evig tid, og at man nu er ”den pinlige”. Det bliver man ikke. For hvis det var tilfældet, ville alle være ”den pinlige”. Sig pyt og giv dig selv lov til at glemme det – det smukke ved de pinlige episoder er, at man som regel kan grine af dem med tiden, og at den eneste, der husker dem, er én selv. Pyt med dem. Du har masser af tid til at redde den lille bommert eller dumme dig endnu mere, og det har dine medstuderende heldigvis også.
(Hilsen hende, der gled i bulgur og faldt på numsen midt i kantinen, men overraskende nok fik masser af søde venner alligevel. Bulguren og den spildte tomatsalat er lykkeligt glemt. Af alle andre end mig, selvsagt)
4. Det ér hårdt. For alle
Sådan et par dage på lejrtur med vildtfremmede mennesker, dårlige køjesenge, rigelige mængder alkohol og et pakket program fra morgen til aften er som en maraton for selv den mest ekstroverte og aktive person i hele verden. Det er okay at være træt. Det er okay at føle, at det er hårdt – og at sige det højt. Det er du ikke den eneste, der synes. Det er tilladt at snige sig uden om navnelegen og spise chips på værelset i stedet – som sagt er ingen aktiviteter tvungne. Tag en pause, hvis du har behov.
Udover at være hårdt, bliver det forhåbentligt også fuldstændig fantastisk!
(Hilsen hende, der hader navnelege og sociale rundkredse og i øvrigt præsterede at falde i søvn, mens hun ventede på en metro, fordi rusugen var virkelig udmattende. Og virkelig sjov)
5. Rusturen kommer ikke til at afgøre hele din studietid
Det tager tid at komme ind på livet af hinanden, og det sker meget sjældent i løbet af en weekend. Så hvis du ikke føler, du finder din nye bedste ven, eller du ikke kommer på hold eller i læsegruppe med dem, du svinger allerbedst med på turen, så fortvivl ej! Det samme gælder, hvis du slet ikke deltager. Du har 2-5 år til at forme studiegrupper, venskaber og alt det andet, der gør studietiden sjov og spændende. Du skal nok nå det
(Hilsen hende, der ikke kan huske at have talt med sin bedste studieveninde på rusturen)
Overvejer du stadig at springe rusturen over?
Tal med din vejleder/tutor. Det er deres ansvar at rumme jer alle sammen på turen, og de plejer at gøre et rigtig fint stykke arbejde. Forhåbentlig kan de forklare lidt om, hvad der kommer til at ske og tage lidt ekstra hånd om dig, hvis du har brug for det. Husk på, at I alle er i samme båd, og der er helt sikkert andre, der går med præcis de samme tanker og bekymringer som dig.
Kære nye studerende, hav en fantastisk rustur og held og lykke med studierne!
Indlægget er skrevet af Cecilie, der er 25 og kommunikationsstuderende. Derudover er hun til dagligt frivillig i headspace København og praktikant i Det Sociale Netværk