Idealiseret sommer

Eftersom vi nu har afsluttet august måned og dermed har afsluttet sommeren 2020, giver det os mulighed for at kigge og tænke tilbage på sommeren, der gik. Hvis det overhovedet er nødvendigt at efterrationalisere på sommeren? Men det vil jeg mene det er, fordi årets sommer på mange måder har været anderledes og ugenkendelig.

Sommeren 2020 har føltes så anderledes og ændret, at det kan være svært overhovedet at tale om et gensyn med sommeren, som vi kender den. Covid-19 pandemien har vendt op og ned på vores hverdag – også i sommerperioden. Langt de fleste associerer sommermånederne med frihed og muligheder, men denne sommer har vi måtte tage til takke med en langt mere begrænset sommer – der i bedste fald indbød os til at holde sommerferie i vores eget land.

Har sommeren dermed være forspildt? Sommeren har måske været oplevet som værende ringere i år end sidste år og året før det. Sommeren 2020 bragte dog også nye muligheder og en frihed, som vi blot skulle bruge lidt mere tid på at finde frem til og erfare.

Sommerperioden består af nydelse og udfoldelse, hvilket vi også i år har haft mulighed for. Vi har blot skulle holde os inden for de principielle rammer, som de er blevet defineret af Covid-19. Vi har måttet erkende, acceptere og leve med disse rammer, hvilket har været nemmere sagt end gjort.

Vi er mange, der anskuer sommeren, som vores absolutte favoritårstid – en årstid, som vi ser frem til gennem de kolde vintermåneder og flår os ud i natur- og byliv, lige så snart temperaturen tillader det.

Med sommeren kommer det obligatoriske isspiseri, jagten efter perfekte oplevelser, rejser til udlandet, og selvfølgelig skal grillen findes frem. Det er ganske enkelt ikke sært, at vi holder så meget af sommeren, og netop derfor har dette års sommer været en bitter pille at sluge.

Hvordan gik det så?

Når vi så tænker tilbage på sommeren 2020, husker vi den så som skuffende? Eller er der tale om noget helt andet? Har vi idealiseret sommeren som sådan?

Slår man ordet ’ideal’ op, betyder det at man opfatter noget som perfekt, og noget man vil stræbe efter. Et klassisk ideal for sommeren kunne være rejsen til udlandet – for at få den perfekte oplevelse der konstituerer det perfekte liv. For rigtig mange er udenlandsrejsen blevet en sommer nødvendighed.

Den helt åbenlyse fare ved det ovenstående er, at den idealiserede sommer bliver ’den nye normal.’ Altså, at vi altid skal gøre det samme som vores omgangskreds, at ALLE somre er lig med udenlandsrejser til spændende kulturelle, kulinariske og frodige områder, og kan vi ikke det er sommeren spildt. Dermed har vi ikke plads i vores hoveder til at rumme en sommer, som den vi har haft i år.

Forstå mig ret. Jeg synes også, at rejser til udlandet er godt for sjælen, men det må bare ikke få os til at se apatisk på sommeren 2020. Vi må acceptere, erkende og sætte pris, at vi godt kan have en forrygende sommer, også inde for rammerne af covid-19.

Det hele afhænger af os selv og vores tanker. Hvis vi blot kan bearbejde vores tanker, og ændre vores syn på sommeren, ser vi bedre mulighederne og friheden. Vi kan få lige præcis den sommer, som vi har lyst til. Det starter med os selv.

Lykke – et abstrakt begreb

På mange måder hænger vores stræben efter den ideelle sommer sammen med vores stræben efter lykke. ’Lykke’ er et abstrakt og uopnåelig begreb, som de færreste fuldt ud forstår. Bent Meier Sørensen har beskrevet nutidens brug af lykke i en artikel i Berlingske.

Han skriver, at man i dag har det med kun at tale om lykke, når man kan stoppe ordet ’pille’ bagved eller et ’u’ foran. Hvis denne beskrivelse skal stå til troende, mangler vi fortsat at finde ud af, hvordan vi bliver lykkelige.

Når vi stræber efter et ideal, fx en udlandsrejse, bliver vi forledt til at tro, at vi higer efter lykken, og det gør os blinde over for det, der ligger lige for vores fødder. For eksempel har vi denne sommer kunnet besøge Danmarks naturskønne øer og byer. Vi har kunnet grille, spise is, bade, sole os, gå ture, dyrke motion, være sammen med venner og familie og alt muligt andet.

Man kan føle sig begrænset, men sandheden er, at verden aldrig har været så fuld af muligheder, det det gælder blot  om at finde frem til dem, og ikke lade sig forblinde af idealiserede tankestrømme, der overskygger alle mulighederne. Det er blot at turde springe ud i det.

Sommeren er nu snart forbi, men frygt ikke, der venter en ny sommer på den anden side af årsskiftet. Så i stedet for at frygte, at den næste sommer bliver kedelig, burde vi måske prøve at blive bevidste om vores egne idealer og gøre op med dem.

Vi må gøre op med idealerne, så de ikke overskygger alle de muligheder og friheder, som sommeren år efter år giver os, og som vi skal udnytte.

Blogindlægget er skrevet af Mikkel, der er blogfrivillig i headspace.