For et par år siden blev hele Danmark introduceret til Nanna og Josephine fra Aalborg. To unge kvinder, der sidenhen har underholdt os med historier om eksamensmave og rørt os med samtaler angst, tab og selvhad i deres podcast Fries Before Guys. Vi har taget en snak med dem om repræsentation, kropsforståelse og hvordan det er, når man frygtløst vender sig selv på vrangen for tusindevis af mennesker uge efter uge.
”Vi har hjertebanken begge to. Hver uge,” siger Josephine.
Hun er den ene halvdel af duoen Fries Before Guys, der valgte at lave en podcast, der skulle kredse om forskellige grænseoverskridende emner. Et valg der var ligetil, men som også har gjort, at det har været og stadig er angstprovokerende, når endnu et afsnit af podcasten lægges ud til lytterne.
”Det er et vilkår. Sådan er det bare – det er sjældent, vi har max opperen, og det er altid hårdt, når vi udgiver et afsnit”, stemmer Nanna i.
Men det skal gøres. For det er vigtige ting, der bliver sagt. Ting, vi unge har brug for at høre, og ting ingen andre fortæller os. Og det er for dårligt, synes pigerne. Det var derfor, de startede podcasten i første omgang.
”Der manglede noget, vi kunne spejle os i. Vi bliver alt for tit præsenteret for et filteragtigt billede af, hvordan det er at være ung kvinde. Vi ville gerne repræsentere noget andet – noget vi selv gerne ville have haft… eller have,” siger Nanna.
Eksamensmave og følelsen af at være forkert – ligesom alle andre
Og podcasten skorter heller ikke på svære emner. Tværtimod. Der er snart ikke det, der ikke er blevet vendt, når Nanna og Josephine sender deres tanker ud i æteren. Selvhad, angst, onani, kropsforståelse, brudte venskaber. Josephine og Nanna tager os omkring det hele. På den der måde, hvor man ånder lettet op og lader sig selv tro på, at man (endnu engang) ikke var den eneste, der havde siddet med dén følelse eller dén oplevelse, som man ikke have lyst til at dele, fordi det ikke så godt ud på det sociale CV.
Og det var egentlig hele formålet med podcasten. At vi, der lytter med skal føle, at vi er normale. At vi ikke er forkerte. Og derfor vender de gang på gang det ene tabu efter det andet, så vi andre kan få ro i maven over, at vi ikke er alene om de ting, vi går med indeni. Og faktisk også, så de selv kan finde lidt ro i, at de jo egentlig heller ikke er specielt unikke. På trods af, at det er ret unikt at tale om dårlig mave med flere tusinde lyttere på sidelinjen.
”Det er ligeså meget os, der bliver bekræftet i, at vi er normale, når vi får feedback fra andre, der skriver, at de har oplevet det samme som os,” siger Josephine. ”Ja…” siger Nanna og fortsætter: ”Når vi først er kommet i gang, har det også en terapeutisk virkning at gribe fat i de svære ting, fordi man bliver mindet om, at det jo slet ikke er så farligt.”
Vi er jo alle bare mennesker
Da jeg spørger pigerne, hvorfor det er så vigtigt at have nogen at tale med, slår Josephine straks et smil op og refererer til skolelægen fra TV-serien SKAM. ”Intet menneske er en ø,” siger hun. ”Det er så vigtigt at have en ventil i andre. At kunne dele sorger og byrder. Jeg ville blive syg, hvis jeg ikke kunne det. Når man snakker med andre mennesker, kommer man også tættere på dem. ”
Nanna nikker anerkendende, men indskyder ”men det kan også være svært at føle, at man er tæt på nogen. At føle, at man kan sige, hvad man tænker. Jeg syntes tit, det var svært at gå alene med mine tanker i gymnasiet. Og det var før man blev bombet med perfektionisme på de sociale medier. Nu er det jo endnu sværere at tale om end for bare fem år siden, fordi man får præsenteret et billede af, at alle andre har det for fedt,” siger hun.
Men de mærker på deres lyttere, hvor meget det giver, når de deler ud af sig selv.
”Vi får rigtig mange positive reaktioner, når det går tæt på. Når vi deler noget personligt eller intimt om os selv, får de også mod til at stå op for sig selv og dele. Det er vildt rørende at se,” siger Josephine. ”Det har så stor en værdi at føle en common humanity. Vi er alle sammen bare mennesker, og vi er sammen om at være mennesker. Og alt det, det indebærer for mig, indebærer det også for dig.”
Den forkerte krop. Eller hvad?
Især repræsentation af kvindekroppen var noget af det, de begge to savnede i det generelle mediebillede. Altså den kvindekrop de fleste af os går rundt med og generelt er utilfredse med, ikke den vi bliver præsenteret for i undertøjskampagner. Og de kender begge to til følelsen af at være forkert i sin krop, som også har været et emne i podcasten.
”Vi piger bliver opdraget til at være smukke, og der bliver kommenteret på vores udseende. Vi vil jo bare se normale ud, men vi bliver så sjældent eksponeret for noget normalt, at vi ikke ved, hvad det er. Jeg har mange veninder, der tror, at den almindelige måde at se ud på er som modeller. Så forstår jeg godt, man får det pissedårligt med sig selv,” siger Josephine.
Nanna fortæller om, hvordan hun allerede før hun blev teenager skrev i sin dagbog, at hun ikke have lyst til at tage i svømmehallen på grund af sin krop. For vi lærer jo som piger i en ganske ung alder, at den tynde krop er den rette krop. Så hvad gør man, når man ikke kan kende sig selv i de billeder og personer, man bliver præsenteret for på TV og Instagram?
”Jeg tror, at repræsentation kan ændre det forhold, man har til sig selv. Men også til andre. Det er derfor, det er så vigtigt. Der er alt for mange, der går i stykker, fordi de tror, alt det, de har indeni er forkert. Det kan være svært at dele, og så kan det gøre en forskel at se de ting repræsenteret hos en anden,” fortsætter Josephine.
Så Nanna og Josephine har lavet en undertøjskampagne med Organic Basics. For som Josephine sagde tidligt i samtalen ”Jeg vil have noget, jeg kan spejle mig i, og hvis der ikke er andre, der gør det, så gør jeg det fandeme selv.”
Responsen på undertøjskampagnen har været positiv og fyldt med ”wow, hvor er I modige”, for det er efterhånden et særsyn at se helt almindelige mennesker i undertøj. Men de giver modet videre til lytterne.
”Det er noget af den feedback, vi får. At lytterne føler, de er blevet modige nok til at gøre noget for sig selv – at de tør tage de svære samtaler eller forklare andre, hvordan de har det,” siger Josephine. ”Det er en ret fed løn at trække ind.”
Og det er dét repræsentation kan. Minde os om, at vi aldrig er alene, og at vi er okay. Og dérfor er den især nu, hvor hver fjerde unge kvinde kæmper med det mentale helbred, måske vigtigere end nogensinde før.
Med en stemme følger et ansvar
Nanna og Josephine mener ikke, de er blevet mere modige i takt med, at podcasten har fået et par år på bagen, og lytterne er strømmet til. Til gengæld er de meget bevidste om, at den øgede rækkevidde også bringer et øget ansvar. Og det vil de gerne leve op til.
”Der mangler stadig repræsentation for så mange,” siger Nanna. ”Vi manglede det, og vi kan puttes direkte i standardkasserne hvid, middelklasse og hetero.”
Så de forsøger at give stemmen til andre, der ikke er kvinder i deres eget billede, men som også har noget på hjerte og et budskab, der er vigtigt at få ud.
Så selvom hjertet galoperer i rekordfart, og de nogle gange føler sig ”tømmermændsramte” af tunge samtaler og angsten over, hvordan de modtages, bliver de ved med at dele. Heldigvis hamrer hjertet hurtigt i normal takt igen, for den respons de får tilbage bekræfter dem i, at det de gør er rigtigt. At der var brug for deres ærlighed. For der sidder unge mennesker i hobetal med præcis de samme følelser og tanker. Som ikke lader sig selv åbne op, fordi perfektionen har taget over. Fordi det der sårbarhed gider vi ikke – de andre har den jo ikke. Men det har de heldigvis, og det er Nanna og Josephine der ugentligt til at minde os om, skulle vi gå hen og glemme det igen. Og der er ikke noget, der tyder på, at de stopper lige foreløbigt.
”Vi kan ikke stoppe, før andre tager over. Der er nødt til at være andre tilbud. Vi har jo bare brug for at føle os normale og høre folk tale om normale ting og høre, at andre også har tvivl om sig selv og deres seksualitet og alt det andet – der er nødt til at komme bedre tilbud, end der er nu,” siger Josephine.
Pssssstt….. Hvis I endnu ikke har stiftet bekendtskab med Fries Before Guys, kan I jo give deres podcast et lyt. Eller følge dem på Facebook og Instagram 🙂