Praktikant i headspace: Min nye hverdag under corona-lockdown

Et forandret Danmark?

”Vi må stå sammen – hver for sig” er nok tidens mest velkendte frase. Ordene stammer fra Mette Frederiksens utallige pressemøder, hvor hun på solidarisk vis prøver at videregive styrke og håb til den danske befolkning. Budskabet er en del af en større strategi, der har til formål at mindske coronavirussens smitteomgang, men budskabet vidner også om noget andet – nemlig håbet om at genåbne landet og derigennem nå tilbage til det samfund, vi kender.

Men kan sidstnævnte overhovedet blive en realitet? Mette Frederiksen har gentagende gange udtalt sig om Danmarks fremtid, og gentagende gange har hun ikke beskrevet en genforening med det samfund, vi forlod – tværtimod. Frederiksen har gennemgående sagt, at Danmark vil imødegå et nyt samfund, der på mange måder ikke vil ligne sig selv.

Et forandret Danmark. Hvad vil egentlig forandre sig? Vil forandringerne have en decideret betydning for det individuelle menneske? Og bør man være bekymret for fremtiden?

Disse tanker har Morten på 21 år spekuleret i, og jeg har for nyligt bedt ham om at dele hans tankeverden med mig.

”Jeg synes ærlig talt, at det er lidt svært at finde hoved og hale i, hvad Mette Frederiksen mener med et forandret Danmark – for hvad er det? Jeg kan ikke helt se, hvor de specifikke forandringer vil forekomme,” forklarer Morten, mens vi har sat os til rette i Frederiksberg Have på en nydelig solskinsdag.

Han fortsætter: ”På den ene side mener jeg, at det er uhyre vigtigt, at Mette Frederiksen påtaler det her og dermed klæder os på til næste etape, som vil være genåbningen af Danmark. Men på den anden side, synes jeg implicit, at der bliver skabt en masse ubesvarede spørgsmål, som kan virke ubetryggende og måske endda skræmmende for den danske befolkning.”

Morten er utryg ved fremtidens Danmark, og det værende til trods for, at han har været heldigere end så mange andre i forhold til coronavirussen. Dette er han velvidende omkring og er derfor heller ikke sen til selv at påpege det. Han har hverken mistet familie, venner eller beskæftigelse, og alligevel føler han sig en anelse beklemt, når han tænker på, hvad fremtiden vil bringe.

”Jeg bliver da lidt utryg ved tanken, om hvad der nu skal ske. Der er sikkert mange unge, der tænker over den ukendte fremtid og overvejer, hvordan ens eget liv måske kan komme i klemme. Personligt tænker jeg ofte over det i henhold til mit studie, og hvordan jobmulighederne vil se ud, når landet åbner op igen.”

Morten bekymrer sig hovedsageligt for sin uddannelse samt hans snarlige indtræden på arbejdsmarkedet. Når han er i skole, så sidder han ikke længere skulder til skulder med sine medstuderende, men i stedet bag en computerskærm hvor han prøver at få skrevet sin bacheloropgave. Skolegangen har ændret sig markant igennem den seneste tid, og hvorfor skulle det fremtidige arbejdsmarked ikke også gøre det?

”Jeg bemærker primært mine bekymringer, når jeg er tvunget til at sidde derhjemme og holde gruppemøder over computeren. Altså vi får det selvfølgelig til at fungere, men det er bestemt ikke det samme som før. Jeg snakker tit med mine medstuderende, om hvordan fremtidens jobmuligheder vil se ud. Vil det blive svært at finde mig et arbejde? Når disse tanker strejfer mig, så får jeg en uro i kroppen, hvilket jeg ikke synes er specielt behageligt, og det kan nok bedst sammenlignes med den følelse man får, når man skal til mundtlig eksamen eller sådan noget.”

Morten er i gang med at studere til fysioterapeut og har i den forbindelse lært om psykiske sårbarheder, såsom stress og angst. Og med udgangspunkt i det, mener han, at Danmark på mange måder kan tage ved lære af den nuværende undtagelsestid.

”Hvis man skulle prøve at se det positive i det negative, så mener jeg, at coronatiden har givet os en tiltrængt pause. Normalt tales der om det her famøse hamsterhjul, hvor mennesker oplever en alt for travl hverdag, hvilket kan resultere i diverse belastninger på livet. Nedlukningen af samfundet gav os lige pludselig langt mere tid for hænderne, som vi kunne bruge på andet end job og skole. Det er denne form for tid, jeg håber, at så mange som muligt husker at prioritere fremadrettet.

Og netop dette aspekt har Morten med i sine forhåbninger om et genåbnet dansk samfund.

”Jeg håber, at vi for fremtiden kan blive bedre til at skelne mellem arbejdstid og fritid. Alt handler ikke kun om skole, arbejde og penge, og jeg synes, at kvalitetstid med familien er noget af det vigtigste. Så dét er helt sikkert nogle værdier, som jeg vil tage med mig ud på den anden side.”

Hvornår vi møder den anden side af den her coronakrise, vides ikke med sikkerhed. Og det er endnu ukendt, hvordan Danmark vil se ud, når landet på et tidspunkt genåbner. Morten kender ikke til den nærkommende fremtid, og det kan forekomme ham både ubehageligt og skræmmende. Men Morten ved dog én ting.

Hvis vi kan tage ved lære af den nuværende tid, hvor hverdagen både er nedlukket og forandret, så vil genforeningen med et forandret Danmark måske ikke være så slemt, som det lyder, og fremtiden vil muligvis se lysere ud end først antaget.


Blogindlægget er skrevet af Mikkel, der er blogfrivillig i headspace. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Praktikant i headspace: Min nye hverdag under corona-lockdown