Konfirmandundervisning behøver ikke blot handle om Gud og kristendom. Heldigvis er der også plads til at snakke om nogle af livets tungere spørgsmål, såsom mental mistrivsel. Og både de unge og præsterne er så begejstrede for idéen, at mindU er fuldt booket i hele landet.

mindU er et projekt under Det Sociale Netværk og tilbyder gratis workshops, der er skræddersyet til konfirmandundervisning. Her sættes der fokus på de følelser, tanker og sårbarheder, der kan følge med at være ung.

Workshoppen foregår direkte i konfirmationsforberedelsen, hvor et team af frivillige unge bruger deres egne personlige erfaringer med psykisk sårbarhed til at skabe et trygt og fortroligt rum, hvor der er plads til at tale om livets store spørgsmål. Sammen med de unge konfirmander sørger de frivillige for, at konfirmanderne bliver klædt godt på til at spotte mistrivsel og giver dem redskaberne til at søge hjælp, før problemerne vokser sig for store.

Konfirmandundervisningen foregår i et unikt miljø

mindU har først og fremmest valgt konfirmander og konfirmandforberedelser som deres arbejdsområde for at sikre større fokus på netop den målgruppe, der går til undervisningen: De 12-15-årige. Da man startede med at udvikle ideen, og man brainstormede på, hvordan man bedst kunne komme i kontakt målgruppen, kom det på bordet, at rigtig mange unge går til præst.

“Det gik op for os, at den ro, der er i konfirmandrummet – den tid, der er til refleksion og til at snakke om livets store spørgsmål, som præsterne jo i forvejen er vant til at snakke om med både store og små, var noget, vi ville udforske,” fortæller Camilla Uhrskov Bank, projektleder for mindU.

Et ikke kristent tiltag

Desværre er det ikke alle unge, der får prøvet den her workshop. Alle dem, som ikke går til præst, går glip af disse vigtige, forbyggende snakke. Her håber mindU på, at headspace, som jo også byder unge helt ned til 12 år velkomne, kan gribe nogle af dem, som ikke går til konfirmandundervisning.

Projektet vil derudover forsøge at udbrede sig til humanistiske konfirmationer, så de også kan nå ud til dem, som ikke vil konfirmeres kristeligt. mindU er altså ikke et kristent tiltag, men benytter sig af den ro, som er i konfirmandundervisninger.

“Vi har truffet beslutningen, at vi når dem, vi når igennem konfirmandundervisningen,” forklarer Camilla.

Konfirmanderne er glade, engagerede og taknemmelige for initiativet

De konfirmander, som mindU har besøgt, har syntes, at det var dejligt, at de frivillige kom, og de har været glade og engagerede i de øvelser og samtaler, som blev stillet for dem.

”De bliver lidt usikre i starten, men i løbet af sådan en workshop, når vi stille og roligt får stillet dem spørgsmål og lavet de her øvelser med dem, så oplever vi faktisk, at de er meget reflekterede, og at de gerne vil være med,” siger Camilla Uhrskov Bank.

For mange er det en lettelse, at man kan få snakket med sine venner om sådan nogle ting, og nogle bliver så berørte af historierne, at de kommer op og snakker med de frivillige fra mindU efter workshoppen.

Her fortæller de unge ofte om deres tanker og oplevelser, de takker for besøget eller spørger efter hjælp. I de værste tilfælde, hvor der er tale om selvmordstanker, har mindU’s frivillige indberetningspligt til præsten.

mindU præsterer langt over målene

mindU har nået mere, end hvad deres målsætninger var sat til. 25 bookinger per stift var målet, og det har man mere end opnået det med 35 bookinger det forgange år.

Projektet vokser, både i popularitet, men også teknisk set. De har nemlig lige startet op i 3 nye stifter rundt i landet, og der oplever man allerede stor efterspørgsel.

“I forhold til at nå ud til unge, synes jeg, at vi er rigtig godt på vej,” fortæller Camilla Urhskov Bank.

Den integrerede workshop

Hos mindU har de visioner for, at deres workshops i fremtiden vil være selvkørende. Det vil sige, at præsterne selv sørger for samtalerne og øvelserne, som er baseret på det undervisningsmateriale, som mindU er i gang med at lave.

De vil også lave kursuser, som præsterne skal på, så de kan give dem de redskaber, som de får brug for til undervisningen. Udover det håber mindU på, at de vil blive genbooket ved de steder, de allerede har været, så de fortsat kan hjælpe unge.

“Vi håber på, at præsterne kan lære de redskaber til at kunne tage de her samtaler med de unge, sådan at vi ikke behøves at komme og facilitere workshopsene, men at de vil blive en integreret del af konfirmandundervisningen,” slutter Camilla Uhrskov Bank.

 

 

Vil du læse mere?

Du kan se mere om mindU’s arbejde og finde kontaktoplysninger lige her. 

MindU er en del af Det Sociale Netværk. Følg med i, hvad vi laver på Facebook og Instagram eller besøg vores hjemmeside.

 

Indlægget er skrevet erhvervspraktikant hos Det Sociale Netværk/headspace Danmark, Thorvald.

 

Hvis hverken sangene, filmene eller rådene hjælper, så er du altid velkommen til at kigge forbi dit nærmeste headspace.
Her kan du altid finde nogen, der vil hjælpe dig med dine hjertesorger.

 

Indlægget er skrevet af Sofie Westh, der er kommunikationsfrivillig i headspace København.

 

Pernille (t.v.) og Amalie (t.h.) er veninder. Da Amalie var 22 år, mistede hun sin far. ”Jeg tror, at så længe du prøver at gøre noget,
så er det svært at gøre noget forkert. Jeg er glad for, at Pernille blev ved med at prøve at være der så godt, hun kunne,” fortæller Amalie. Foto: Monica L. Pugholm.

 

Det kan være svært at tale med sine venner og sætte ord på sorgen over at have mistet sin mor eller far. Omvendt er det svært for vennen at vide, hvad den sørgende har brug for. Men det er vigtigt at prøve så godt, du kan, mener Amalie og Pernille

”Det er vildt svært at lave en opskrift på 10 tips til en ven i sorgen – sådan en guide kan man jo ikke lige lave,” fortæller Pernille.

Pernille er veninde til Amalie. Amalie er 22 år, da hendes far dør. Hun er i dyb sorg. Forud er gået et sygdomsforløb, som påvirker Amalie dybt følelsesmæssigt. Pernille prøver at støtte Amalie så godt, hun kan. Det er ikke nemt. Men hun insisterer på at blive ved med at prøve, husker Amalie.

”Pernille var rigtig god til at spørge ind og sende sms’er hver dag, også selvom jeg ikke fik svaret. Hun blev ved med at prøve. Det betød meget for mig”, fortæller Amalie.

Tal sammen – også selvom det er svært
En ven i sorgen er guld værd for den, som har mistet, og man skal ikke være så bange for at gøre noget forkert. Dialogen er vigtig, mener Amalie.

”Det er ok at sige: ’Jeg synes virkelig, det er hårdt at se dig så ked af det. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre’. Man må bare forsøge”, forklarer Amalie.

Det kan være svært for den sørgende at vide og forudse, hvordan hun har det. Derfor kan det også være svært for vennen. Pernille husker, at det især var svært, når Amalie trak sig væk for at være alene på sit værelse.

Den åbne dør var pludselig lukket
Pernille og Amalie er begge vokset op i Nordjylland og har gået på samme skole og gymnasie. Da de er i starten af tyverne, flytter de begge til København og deler lejlighed. Dørene er altid åbne. Men da Amalies far bliver syg, oplever Pernille, at Amalie trækker sig og lukker sin dør.

”Det var svært. Jeg ville jo på den ene side ikke forstyrre, og på den anden side var jeg så ked af, at Amalie havde det så skidt”, fortæller Pernille.

Samtidig havde Pernille også et hverdagsliv med andre venner og havde også lyst til at more sig.

”Hvis jeg havde en veninde på besøg, var det hårdt. Jeg var hele tiden bevidst om, at Amalie var derinde bag den lukkede dør. Og hvis jeg glemte at tænke på Amalie, fik jeg dårlig samvittighed resten af aftenen”, husker Pernille.

Selvom Pernille kunne føle skyld over at more sig med venner, mens Amalie havde det så svært, vidste hun også, at det var nødvendigt for hende at komme ud og få energi.

”Det er nok mest noget, jeg har tænkt på bagefter – det med, at jeg jo var nødt til at komme lidt ud af lejligheden for at få noget energi til igen at kunne være der for Amalie”, forklarer Pernille.

Det kræver mod at tale om døden
Selvom Pernille og Amalie begge har været gode til at tale om sorgen, er de begge opmærksomme på, at der er meget tabu forbundet med døden, og at det kræver mod at åbne op for en samtale om sorg og død.

”For den, som har mistet en forælder, kræver det mod at sætte ord på, hvad man tror, man har brug for. Men det kræver også mod fra vennen at spørge: ’Hvad har du brug for?’ eller italesætte, at man har svært ved at sætte sig ind i den andens sorg”, siger Amalie.

For både Pernille og Amalie er et første skridt at forsøge at tale om det, som er svært og finde et sprog at tale om sorg og død på med sine venner.

”Det handler også om at mærke efter og fornemme, hvad den, som er i sorg, har brug for. For det er jo ikke alle, som har lyst til at tale om det. Og det skal også respekteres”, mener Pernille. Det er Amalie enig i.

”Vi må have en føling med hinanden og fornemme behov. Nogle gange kan det også være nemmere at tale sammen på tomandshånd”, forklarer Amalie. 

Vær tålmodig
Der var perioder, hvor det var svært, husker Pernille – især fordi hun savnede den Amalie, som hun vidste, var bag sorgen. Men hun vidste også, at hvis blot hun var tålmodig, skulle hun nok få sin veninde igen.

”I den periode, hvor Amalie havde det sværest, var jeg Amalies ven, selvom hun ikke kunne være min – men jeg vidste hele tiden, at Amalie ville blive min ven igen”, siger Pernille.

Amalie er glad for, at Pernille insisterede på at prøve at være der for hende. Hendes råd til andre, som er venner til én i sorg, er – præcis som Pernille gjorde det – at prøve at være der for den sørgende ven så godt, som man nu kan.

 

Indlægget er skrevet af Monica L. Pugholm 

Pernille og Amalies fulde navne er headspace bekendt.

  

Brug for en at tale med?

Har du eller én, du kender, mistet en nær relation? Og mangler du nogen at dele din sorg med? Husk, at du altid kan tage fat i dit lokale headspace – du finder os her.

 Sorggrupper for unge: headspace lokale afdeling i Aabenraa har særlige sorggrupper for unge. Du kan læse mere om sorggrupperne her.

 I Børn, unge & sorgs afdelinger i København og Aarhus kan du også deltage i samtalegrupper. Hos Børn, unge & sorg har du også mulighed for at få rådgivning af en ung frivillig, som selv har oplevet at miste en forælder. Læs mere om samtalegrupperne her.