Når man drukner i tanker, er man nødt til at sige det højt

headspace_facebook-cover_851x315_maj17_c

Man kan meget nemt få følelsen af, at man er alene med sine problemer. At man er den eneste, der går med svære tanker, at ingen vil forstå. At de andre jo klarer sig fint og har det godt.

Men sådan er det slet ikke. Vi har alle kampe. Nogle helt uoverskueligt store, andre små og måske ubetydelige. Og en af det mest centrale grunde til, at man føler sig alene med de kampe er, at man ikke taler om dem, for når ingen af os er åbne om vores problemer, fastholder vi os selv i den tro, at de andre bare kører derudad, mens de måske i virkeligheden sidder og har det præcis ligeså svært.

Derfor har to seje bloggere taget bladet fra munden og åbnet op om deres egen sårbarhed. Og budskabet fra dem begge har været klart og entydigt: Det blev bedre, da de talte om det. For når man gør det, finder man ud af, at der er andre derude, der har det som en selv. Dét kan i sig selv være en kæmpe lettelse. Dertil kommer også, at mange vil forstå – udvise hensyn, forståelse og kærlighed – for selvom de måske ikke tumler med det samme, som dig, ved de godt, at svære tider kræver omsorg. Og sidst men ikke mindst: der er hjælp at hente.

Christina Holm Svarer har været ramt af stress to gange, men alligevel gik der lang tid, før hun fik taget hånd om det. Hun skammede sig og troede, at hun var svag. Men kroppen sagde fra, og hun var nødt til at gøre noget. Og den dag i dag har hun det meget bedre.

I kan læse Christinas historie her

Amalie Brohus kæmper med dødsangst, sygdomsangst og OCD, som viste sig efter hun som 11-årig mistede sin mor. Hun ved, hvordan det føles at drukne i sit eget sind. At tankerne bliver så overvældende, at man ikke kan få luft. Og det bedste hun har gjort er at tale åbent om det, for på den måde fandt hun ud af, at hun ikke var alene.

I kan læse Amalies historie her

Så humlen, kære venner: Tal om det! Vær modige og sig det højt. Byrder bliver lettere, når man ikke skal bære dem alene.

“Jeg følte mig forkert”

 

Emma Holten har rejst land og rige rundt og sat fokus på feminisme og skammen knyttet til hævnporno. En af vores frivillige i Aabenraa var til et af hendes seneste oplæg og blev inspireret til at slå et slag for, hvor vigtigt det er at gemme sine fordomme væk og møde mennesker som mennesker.

“Jeg følte mig forkert”. Disse ord stod lysende klare, da jeg var til foredrag med Emma Holten. Et af de sidste inden hun trak sig tilbage fra søgelyset og den offentlige debat sidste år. Hun har, siden hun i 2011 blev udsat for hævnporno, kæmpet med de kasser, samfundet ville sætte hende i – og der har feminismen været hendes vej.

Og nej, feminisme er ikke en kamp om kvinders ret til samme vilkår som mænd. Feminisme er en kamp mod systemet, med måden vi som samfund dømmer folk, sætter dem i kasser og ikke altid respekterer det enkelte menneske, eller de følelser der måtte følge med. Det ligger instinktivt i os at sætte folk i kasser. Helt tilbage fra urtiden har det været nødvendigt lynhurtigt at kunne afgøre, om en person var fjende eller ven. Men i dag er det knap så ligetil, og instinktet forpurrer vores dømmekraft, når vi unødvendigt (og ubevidst) dømmer på baggrund af fordomme og forsimplede forståelser. Og det har konsekvenser.

Emma Holten mærkede konsekvenserne. Hun følte sig forkert, og efter noget tid begyndte hun også at få det fysisk dårligt. Det var kroppens svar på den stress, hun oplevede i et forsøg på at gøre op med den dom og de reaktioner, hun fik fra samfundet, venner og fremmede. Derfor er respekt SÅ vigtigt! Respekt for det enkelte menneske – for hvem har egentlig ret til at dømme et andet menneske uden at kende dem? Eller uden selv at være fejlfri? Ingen.

Læs også: Team Hurricane: Ting bliver lettere, når man taler om dem

”Man skal ikke skue hunden på hårene” er et velkendt ordsprog. Men har DU nogensinde tænkt over, hvor vigtigt det kan være ikke at dømme for hurtigt? Det er bestemt noget, jeg har taget med mig videre: ikke at dømme andre mennesker for hurtigt.

Under foredraget kom Emma Holten med et citat fra Margaret Kemeny, som var den første kvinde, der blev optaget til et kirurgisk speciale i USA. Citatet indkapsler i høj grad, hvor lidt vi tænker over vores følelser.

”Som med andre følelser tænker vi ikke meget over selvfølelse, så længe den er stillet tilfreds. Mange veltænkende mennesker ved knapt, at de tænker over, hvad andre synes om dem og vil endda med vrede benægte, at det betyder noget for, hvad de er og gør. Men det er en illusion. Hvis nederlag eller ydmygelse viser sig, hvis man pludselig mærker, hvordan folks ansigter viser kulde og afsky i stedet for den varme og åbenhed, man er vant til, vil det chokere og skræmme os, og en følelse af hjælpeløshed vil sprede sig. Vi lever i andres sind uden at vide det, præcis som vi dagligt går på jorden uden at tænke over, hvordan den holder os oppe”.

Så når andre dømmer os og sætter os i kasser, vi ikke passer ned i, er det ikke så mærkeligt, at vi føler os forkerte. Man bliver chokeret, skræmt, og man kan føle sig alene. Det burde ikke være sådan. I et samfund som vores, hvor forskellighederne bliver større og større, burde der være plads til alle – tænk over det, inden du dømmer næste gang.

Emma Holten valgte i tidernes morgen at slå et slag for headspace, da hun donerede sin erstatning til vores arbejde for at hjælpe børn og unge, der har fået delt intime billeder, film eller som på anden vis er blevet krænket.

Det kan I læse mere om lige her

Indlægget er skrevet af Nanna Schmidtke, der er frivillig i headspace Aabenraa

Skønhed er en illusion. Brug tid på at styrke dit indre

 

Undersøgelser viser, at der aldrig før er blevet brugt så mange penge på skønhed, som der bliver i dag. Vi higer efter bekræftelse på sociale medier, vi følger dumme trends på Instagram, og vi bruger timer foran spejlet for at sikre, at andre ser os fra den rette vinkel.

Hvorfor er vi egentlig interesserede i at være smukke? Forskning viser, at smukke mennesker har lettere ved at få job og i det hele taget har et bedre udgangspunkt for et godt liv.

Men ve den, der forsøger at leve op til idealet – skønhedsbegrebet har været under konstant forandring i al den tid, vi har haft kilder, der har kunnet berette om menneskets eksistens. Hvor nogle skønhedsidealer har varet flere hundrede år, ser vi i moderne tid nye trends hver evig eneste dag.

Her en historisk fortælling om, hvorfor jagten på skønhed er en evindelig og uopnåelig kamp:

I det gamle Egypten, ca.1292-1069 før Kristi fødsel, var det kvindelige kropsideal en slank, mørk krop med smalle skuldre, høj talje og et symmetrisk ansigt.

Århundreder senere i det gamle Grækenland var der få tegn på den ideelle kvindekrop. Her var dét at være kvinde faktisk slet ikke et ideal. I stedet var mandekroppen i centrum, hvilket betød, at det var manden, der blev underlagt forskellige fysiske attributter. Det kan lyde godt i nogles øre, men for græske kvinder havde det den konsekvens, at de blev ’body-shamet’, fordi de ikke var mænd.

Tiderne skiftede, og den første portrættering af en nøgen kvindekrop, som var af den græske gudinde for kærlighed, Afrodite, viste, at kodeordene for kvindelig skønhed var fyldig og buttet.

Hvis man læser videre i historiebøgerne, vil man finde utallige variationer af, hvordan kroppen og især kvindekroppen skulle se ud.

I kinesiske Han-Dynasti gjaldt det om at have små fødder og et blegt ansigt.

Ved den italienske renæssance gik skønhedsidealet på at være rund og fyldig, have jordbærblond-farvet hår, bleg hud og tilsyneladende høje pander.

I den victorianske æra i 1800-tallets England blev kvindekroppen koblet til moderskabet, og derfor skulle kvinder bære stramme korsetter for at få den rette timeglasfigur.

I den postmoderne epoke er idealer og tendenser intensiveret så meget, at der ikke længere snakkes om trends per årti, lige som Marilyn Monroe var 50’ernes skønhedsideal og Twiggy 60’ernes. I dag kan man blandt andet læse at ”Strong is the new skinny”, men dette kropsideal er langt fra det eneste ’krav’, der skal opfyldes.

Nye trends og styles på catwalken viser retningen for vores kommende tøjvalg. Influencers og kendte fylder de sociale medier og viser blandt andet, hvordan vi bedst lægger vores make-up, hvordan vi skal tone vores krop, og hvad vi skal indtage af mad. Der er endda reklamer på busser, der foreslår et nemt og tilgængeligt brystløft.

Læs også: Forventninger er et ondt spøgelse

Vær glad for dit ydre men fæst lid til dit indre

Alt det støj omkring os gør, at vi ustandseligt dømmer os selv og hinanden på vores ydre. Hvordan kunne det ikke være at dømme os selv og hinanden på vores indre? Underligt?

Vidner denne historiske opremsning ikke om, at skønhed er en variabel, der er i konstant forandring – og hvorfor prøver vi så at nå til endestationen for skønhed? Kan man overhovedet opfylde disse krav gennem hele sit liv, hvis idealet ændrer sig hvert år, hver måned, hver dag?

Den eneste variabel relateret til skønhed, som man kan have kontrol over gennem hele sit liv, og som ikke påvirkes af foranderlige idealer, er ens indre skønhed.

Et råd herfra – værn om din ånd og sjæl, sæt pris på dit indre og basér frem over dine komplimenter på dine venners indre kompetencer frem for deres udseende. Sådan når vi måske en dag frem til en ny samfundstendens.

Den skal starte et sted. Den kunne starte ved dig og mig.

Pssssstt…….. Der er noget, der tyder på, at en tur ud i naturen kan påvirke dit syn på kroppen. Læs mere om det og andre sjove facts om vores syn på egne og andre kroppe i denne feature fra DR.

Indlægget er skrevet af Trine, der er kommunikationsfrivillig i headspace København

”Hos os er der plads til alle”

ea-blog

Antallet af børn og unge, der bliver diagnosticeret med angst og depression, er tredoblet de seneste 10 år, og flere og flere unge bliver behandlet i psykiatrien. Rådgivningsinitiativet headspace forsøger at hjælpe børn og unge, inden deres problemer vokser sig store og kræver behandling.

Klokken er lidt over tre. Det er tirsdag, og de frivillige ungerådgivere i headspace i København sidder klar ved computeren og telefonen samt til at tage imod i døren, hvis børn og unge skulle lægge vejen forbi.

Rundt omkring i det lyse venteværelse på Ravnsborggade på Nørrebro er her gjort alt for, at den unge, der måtte lægge vejen forbi, skal føle sig hjemme. Rundt omkring er der planter af enhver art, tændte fyrfadslys dækker bordene og bøger af Elsebeth Egholm, som for eksempel ”Skjulte fejl og mangler”, har fået plads på hylderne. I et hjørne står en slidt blå sofa og en lænestol. Vindueskarmene er fyldt med flyere om alt fra ’Gratis og anonym stofbehandling’ til ’Temadag om selvomsorg’ og ’Gratis tilbud til dig med social angst eller overdreven generthed’.

For blandt andre Matilde på 27 år, der er en af frivilligrådgiverne, er det vigtigt at skabe et trygt og hjemligt rum for børn og unge, der træder ind ad døren i headspace.

”Hos os er der plads til alle. Når jeg møder børn og unge i venteværelset, spørger jeg altid om deres navn, om de har en aftale, og om de har været her før. Jeg fortæller, at de kan sætte sig i sofaen, tage noget vand eller nogle bolsjer – og så vil jeg gå ind og finde deres rådgiver,” siger Matilde.

Selvom omgivelserne og interiøret lægger op til hygge, kan man mærke nervøsiteten i luften. Ved et af vinduerne står Mohamed med begge hænder placeret i vindueskarmen. Han kigger ud ad vinduet og ned på Nørrebrogades travle eftermiddagstrafik. Han læner hovedet til siden og pludselig lyder et suk fra ham. En smilende frivillig rådgiver kommer ud – Mohamed tager sig til den ene arm og vender sig om:

”Hej, jeg hedder Mohamed.”

”Hej Mohamed. Godt at møde dig. Kom med os!”

En blandt mange
Mohamed er blot én af de mange unge, der ringer på headspaces dørklokke for at få hjælp og støtte af de mere end 450 frivillige, der på landsplan hjælper børn og unge i 17 byer. Mens Mohamed går ind til sin samtale, ringer det på headspaces dør, og en frivilligrådgiver lukker en ung dreng ind i venteværelset. Han bliver vist hen til sofaen, og mens han forsigtigt placerer sig i den, fortæller rådgiveren, at hun vil komme tilbage, når hun har fundet hans rådgiver. Ud fra et af samtalerummene kommer en anden dreng ud i venteværelset sammen med en pige. Han har netop været til samtale og bliver af en rådgiver bedt om at evaluere på deres samtale på en computer.

”Det er en procedure, vi har herinde. Det er noget, som alle, der har været til samtale, gør,” fortæller rådgiveren.

Mens den unge dreng evaluerer på samtalen, kommer en pige ud fra sin samtale. Hun bliver fulgt ud i venteværelset af en mandlig rådgiver. Hun taler norsk, og de griner sammen over et ord på norsk, der lyder sjovt, når man udtaler det.

”Haha … Tak for en god samtale. Vi ses i næste uge,” siger rådgiveren og går, mens den unge pige går over til garderoben og tager sin jakke på.

Samtaler om emner som stress og ensomhed

Et rådgivningstilbud som headspace står altså aldrig stille. Hver dag kommer der unge ind ad døren, som har brug for nogen at tale med om alt fra stress, usikkerhed og ensomhed til psykiske problemer, selvmordstanker og selvskade. Matilde, der er en af de mange frivillige, som tager hånd om de unges henvendelser, oplever, at mange unge savner nogen at tale med.

”Det svinger meget, hvor mange unge der kommer om dagen. I dag har der været 11 planlagte samtaler og to, der kom direkte fra gaden. Jeg tror aldrig, jeg har været på en vagt, hvor der slet ikke er kommet nogen,” fortæller Matilde.

De unge kommer primært, fordi de er ensomme eller har problemer med job og uddannelse.

”Og så har vi nogle, der tænker, de har en depression eller angst, som kommer her for at tale med os om det. De vil nemlig gerne høre, om vi synes, de skal opsøge noget mere professionel hjælp,” siger Matilde og tilføjer, at de fleste af de unge, der kommer i headspace København, er i starten af 20’erne.

I de seneste 10 år er antallet af børn og unge, der får diagnoserne angst og depression, tredoblet, og flere bliver behandlet i psykiatrien. En udvikling, der ifølge overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup Pia Jeppesen, skyldes, at man er blevet bedre til at give de rigtige diagnoser.

I headspace er opfattelsen dog lidt anderledes. Her ser man flere og flere unge, der ikke trives, og som savner nogen at tale med om deres problemer. De er ikke fortrolige med deres forældre og føler, at det er flovt at tale om problemerne med deres venner og at vise sårbarhed.

LÆS OGSÅ: HVAD SKAL DU SÅ NU?

Plads til følelser

I headspace er det helt okay at vise følelser – for frivilligrådgiverne er klar over, at det kan være svært at åbne op og tale om svære ting. Der er altså plads til at græde, og i hvert rum i headspace er der sørget for små servietholdere fyldt med kleenex, til når følelserne får frit løb under en samtale. Frivilligrådgiverne går meget op i at fortælle, at det er okay at vise følelser.

”Når en ung kommer til en samtale, er det vigtigt for os at fortælle ham eller hende, at det er helt okay at græde – og at det er der mange, der gør, når de kommer herind,” siger Matilde.

Klokken er ved at nærme sig syv om aftenen. Matilde og de andre frivillige er så småt ved at lukke for telefonerne. De rydder af bordene og skubber stolene på plads for at gøre klar til en ny dag i morgen.

I morgen står nemlig også på planlagte samtaler med børn og unge – og så kan det jo være, at en ung skulle komme direkte fra gaden. Døren hos headspace står nemlig altid åben, og her er ingen problemer for store eller små.

headspace er et gratis og anonymt rådgivningscenter for børn og unge mellem 12-25 år og har lige nu 17 centre på landsplan. Læs mere på deres hjemmeside her.

Indlægget er skrevet af Ea Honoré Schack, der er i kommunikationsfrivillig i headspace København