Philips svære valg af uddannelse: “Jeg ville ønske, nogen havde fortalt mig, at jeg kunne blive glad, uanset hvilken uddannelse jeg valgte”

 

At droppe ud af sin akademiske uddannelse og i stedet starte på kokkeskolen er for Philip både den bedste og sværeste beslutning, han nogensinde har taget. På grund af forventninger og socialt pres, måtte han kæmpe sig igennem flere år i uddannelsessystemet med en depression hængende over hovedet.

Philip er netop startet på kokkeskolen og har fået sig en elevplads på en michelin-restaurant. Ved siden af skolen bruger han det meste af sin fritid på at læse i kogebøger og invitere vennerne på mad. Philip er glad og føler, at han er på rette vej. Men det har ikke været nemt at nå dertil, hvor han er i dag. I mange år kæmpede han mod forventninger, fordomme og socialt pres – både fra sine omgivelser og sig selv. På den anden side af en lang og mørk periode kunne han endelig tage den beslutning, som skulle få ham tilbage på rette spor.

Økonomiske forventninger fra forældre
Der er mange årsager til, at Philip havde svært ved at finde sig til rette i det valg, han som 18-årig student skulle træffe om sin fremtid. En af årsagerne var de økonomiske forventninger, som Philips forældre havde belemret ham med gennem det meste af sin barndom.

“Jeg har altid fået at vide, at hvis jeg ikke får en ordentlig uddannelse, kommer jeg ikke langt i livet. Så jeg tog en akademisk uddannelse for at kunne checke nogle bokse af. For eksempel en god økonomi, som kunne føre til et stort hus, som kunne føre til en god partner, som kunne føre til glade børn og så videre…”

Socialt pres i skolen
Men det er ikke kun Philips forældre, der var med til at gøre beslutningen om uddannelse svær. På gymnasiet i Gentofte kunne Philip hurtigt mærke, at det var en no-brainer at søge ind på en akademisk uddannelse efter gymnasiet. Måske er det ikke underligt i en kommune, der topper på listen over flest borgere med en lang videregående uddannelse, men for Philip lagde det ekstra pres på ham. Og ikke nok med at man skulle gå den akademiske vej, gav det yderligere credit blandt kammeraterne at søge ind på en uddannelse med høje adgangskrav.

“Når vi spurgte hinanden om, hvad vi skulle efter gymnasiet, gav det meget prestige at sige, at man ville søge ind på et studie med høje adgangskrav, fordi det betød, at man var dygtig. Så hvis man søgte ind på studier som medicin, jura eller økonomi, var det som om, det udløste en slags præmie. Og dem, der ville læse til sygeplejerske, som på papiret ikke var lige så prestigefyldt, blev mødt med en skepsis eller undren over, hvorfor man ikke ville udnytte sit fulde potentiale.”

Ifølge Philip giver det god mening, at så mange i hans klasse valgte at gå den akademiske vej – ligesom han selv valgte at gøre i første omgang. For dét at gå på andre uddannelser, var bare ikke en udtalt mulighed, hverken fra forældre, elever eller ledelsen på gymnasiet. Som Philip husker det, var der for eksempel aldrig nogen fra en håndværkeruddannelse ude på gymnasiet for at annoncere om muligheden for at blive tømrer eller nogen fra en kokkeskole ude at snakke om muligheden for at blive kok. Altid var det studerende fra akademiske studier.

“Jeg siger ikke, at det er en stor løgn, men jeg tror, at det er urealistisk at tro, at alle på et gymnasium ønsker at tage en akademisk uddannelse. Det ville have gjort en kæmpe forskel for mig, hvis der havde været annoncering om kokkeskolen eller hvilken som helst anden ikke-akademisk uddannelse for at vise, at der også eksisterer andet.”

På den akademiske vej
Så Philip startede på økonomiuddannelsen og begyndte et normalt studieliv med dertilhørende lektier og eksamener. I løbet af uddannelsen hjalp han med at lave regnskab på sin fars kontor, og frustrationen over kontorarbejde blev ikke mindre af, at han blev konfronteret med sin drøm hver eneste dag.

“Vi havde kontor lige over en rigtig god restaurant, og hver morgen, når jeg gik forbi, tænkte jeg, at jeg hellere ville derind. Jeg begyndte at forestille mig, hvordan det ville være at arbejde på restauranten i stedet for på kontoret, og for hver dag blev forestillingen mere end bare en drøm.”

Philip kunne hurtigt mærke, at det var meget svært at gå på et studie, som ikke gjorde ham glad, og han følte sig ikke forenet med den fremtid, som uddannelsen kunne give. Alligevel tog det ham mere end tre år at droppe ud.

“Jeg endte med at gå over 3 år på min bachelor, og det var der jo en grund til. Det er klart, at hvis man går og tvinger sig selv til at lave noget, som man i bund og grund ikke kan lide, så er det pænt fucking svært at færdiggøre noget som helst.”

Sammenbruddet
Ved siden af tvivl, pres og forventninger var der både en ulykke, sygdom og et break-up i Philips privatliv, der var med til at sætte skub i hans depression. På dårlige dage blev havregrynen byttet ud med vodka, og et periodisk overforbrug af hård sprut førte til så alvorlige nedture, at Philip til sidst lod sig indlægge på psykiatrisk afdeling.

“Hvis man går ind og læser min lægejournal fra min første samtale med psykiatrien, står der ’Fortryder valg af uddannelse’ som den første ting.”

 I over tre år følte Philip, at han gradvist mistede sig selv en smule for hver dag, indtil han endelig fik taget mod nok til sig til at sige til sine forældre, at han ikke ville fortsætte sin akademiske uddannelse. For Philip var det en af de sværeste beslutninger, han nogensinde havde taget i sit liv.

“Det krævede ekstremt meget mod at komme hjem og sige, at jeg ikke ville fortsætte på studiet. Hvis jeg droppede ud, ville jeg være den første i familien til ikke at gennemføre en akademisk uddannelse. Det tænkte jeg længe over. Jeg var meget bange for at møde en negativ reaktion hjemmefra. Heldigvis var de meget forstående, og de kunne godt mærke på mig, at der skulle ske noget radikalt anderledes i mit liv.”

På rette vej
Selvom valg af uddannelse ikke var den eneste grund til, at Philip havnede i en depression, så er han helt sikker på, at han stadig ville være indlagt i dag, hvis ikke han havde haft modet til at træffe beslutningen, der ændrede hans liv.

Først i en alder af 24 kunne Philip se bort fra socialt pres, økonomiske forventninger og egen tvivl. Han var fuldstændig oplyst og afklaret omkring sine muligheder, da han for anden gang skulle vælge uddannelse. Beslutningen var baseret ene og alene på passion.

I dag er Philip på rette vej, men han ville ønske, at han kunne have truffet den svære beslutning for mange år siden. Han håber for andre unge, at de kan tage den beslutning, som han ikke selv kunne, før depressioner, stress og anden dårlig mental velvære ramte ham.

Taget i betragtning at unge i dag kan vælge imellem 880 forskellige uddannelser, er det ikke underligt, at mange oplever at have enormt svært ved at finde den helt rette vej.

Philips råd til unge, der er i tvivl om deres valg af uddannelse, er at vælge fuldt og fast med hjertet og ikke at tage nogle beslutninger for andres skyld end sin egen.

“Det er lige meget, hvad du laver, om du er skraldemand, sygeplejerske eller læge. Du kan blive god til det hele og finde tryghed, prestige og økonomisk sikkerhed i det hele. Hvis du har det godt og er interesseret i det, du laver, så bliver du automatisk også god til det. Og så er den økonomiske sikkerhed heller ikke vigtigere, end at du er glad og har et godt liv. Det ville jeg gerne have haft, at nogen sagde til mig, da jeg skulle tage stilling til min fremtid. Jeg ville ønske, at nogen havde fortalt mig, at jeg kunne blive glad, uanset hvilken uddannelse jeg valgte.”

Indlægget er skrevet af Trine Blichfeldt, der er kommunikationsfrivillig i headspace København