En turbulent ungdom – flytninger, depression og hjælp fra headspace

Sådan tackler du presset i skolen

 

”Jeg er dum og kan ikke finde ud af noget. Jeg skuffer mine forældre og får aldrig en fremtid. Alle de andre er meget bedre end mig

Kender du nogle af de her tanker? Hvis du har prøvet at have det sådan, er du bestemt ikke alene. 61 procent af de unge i 8. klasse fortæller om et meget stort pres i skolen i Børnerådets seneste undersøgelse for 2018

Høje forventninger og frygt for at skuffe

Morten er afdelingsleder på en stor folkeskole lidt uden for København og har undervist i mange år. Han kender til de bekymringer, man kan have, når noget er svært i skolen. Det er for eksempel bekymringer om fremtiden og muligheder for uddannelse.

”Det er jo ikke forkert at have forventninger til sig selv og gerne ville gøre det godt. Men man skal tænke over, hvor de forventninger kommer fra,” siger Morten og fortæller, at for ham handler det blandt andet om at få skabt nogle realistiske forventninger.

Presset kan for eksempel komme fra tvivl og usikkerhed om, hvad det kræver at klare sig i uddannelsessystemet.

”Jeg har haft mange elever, som er kommet videre i gymnasiet nu og klarer sig rigtig godt, selvom de var meget bange for eksamen i 9. klasse og ikke følte, at de var gode nok. Når jeg fortæller det til mine elever nu, så kan jeg fornemme, at de slapper mere af og tænker ’Okay, det skal nok gå.’”

Konstant vurdering på alle parametre

Måske genkender du følelsen, som rigtig mange andre i din situation også går rundt med. Bekymringer om sin fremtid på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet er ifølge Børnerådets undersøgelse noget, der presser unge rigtig meget. Det gælder både presset om at præstere og træffe valg omkring ungdomsuddannelse. Undersøgelsen viser også, at der for nogle kan være en stor frygt for at skuffe sine forældre.

”Det er også noget, man som lærer er opmærksom på”, fortæller Morten. Han mener, at det er vigtigt at få snakket om og afstemt mellem forældre, lærer og elev.

”Jeg ville foreslå eleven, at vi kan tale om det til skole-hjem-samtalen. Jeg ville sige til forældrene ’dit barn knokler’”.

Morten opfordrer altså til at sige det højt, hvis du går rundt med bekymringer om at præstere i skolen. Det samme gælder, hvis du frygter, at din lærer bliver skuffet, når du har svært ved at forstå det, I bliver undervist i eller skal til eksamen i.

”Jeg bliver ikke sur eller skuffet, hvis eleverne har svært ved at forstå undervisningen eller præstere i en prøve. Bare de gør deres bedste, så kan man ikke gøre mere. Som lærer skal jeg ikke pleases.”

 

”Okay, jeg kan faktisk godt”

Det er helt okay for din lærer, at du ikke har nemt ved det hele. Ifølge Morten kan det som lærer også være rigtig stort, når man kan se en udvikling, fordi eleven virkelig forsøger. Og det handler altså ikke om karakteren:

”Nogle gange kan et 2-tal eller et 4-tal være endnu større for mig at give end et 12-tal,” fortæller Morten og uddyber:

”Jeg havde en elev, som havde det virkelig svært i skolen. Selvom hun til eksamen ikke fik en høj karakter, var hun den, der rykkede sig allermest! Det var jo en kæmpe sejr.”

Det kan være rigtig hårdt at føle sig bedømt og vurderet hele tiden, og Morten understreger samtidig, at det aldrig er sjovt som lærer at skulle sætte et tal på sine elever. Derfor fokuserer han altid på, hvor meget man udvikler sig.

”Når man kigger på, hvordan man har rykket sig, så kan man pludselig se, at ’Okay, jeg kan faktisk godt.’”

Men hvordan udvikler man sig så, når noget er rigtig svært at lære? Mortens råd er at spørge, om din lærer kan bryde det ned i mindre dele:

”Nogle vil rigtig gerne forstå det hele på én gang. Men så kan det godt blive meget svært og abstrakt. Så vil jeg dele det op i mindre konkrete dele, som man efterfølgende bygger sammen. Som lærer er man der for at hjælpe”.

Måske føles det, som om hele ansvaret ligger på dine skuldre, og at hver en præstation er afgørende. Det bedste råd er: Øv dig i at sige det til nogen, hvis du føler dig presset eller bekymret.

Hvis du ikke har lyst til at snakke med din lærer eller dine forældre om skolen – så kom forbi headspace. Du kan også ringe eller skrive til os. Vi står altid klar til at hjælpe.

Indlægget er skrevet af Simone, der er kommunikationsfrivillig i headspace. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En turbulent ungdom – flytninger, depression og hjælp fra headspace