mindU sikrer fokus på mental trivsel i konfirmandundervisningen

Konfirmandundervisning behøver ikke blot handle om Gud og kristendom. Heldigvis er der også plads til at snakke om nogle af livets tungere spørgsmål, såsom mental mistrivsel. Og både de unge og præsterne er så begejstrede for idéen, at mindU er fuldt booket i hele landet.

mindU er et projekt under Det Sociale Netværk og tilbyder gratis workshops, der er skræddersyet til konfirmandundervisning. Her sættes der fokus på de følelser, tanker og sårbarheder, der kan følge med at være ung.

Workshoppen foregår direkte i konfirmationsforberedelsen, hvor et team af frivillige unge bruger deres egne personlige erfaringer med psykisk sårbarhed til at skabe et trygt og fortroligt rum, hvor der er plads til at tale om livets store spørgsmål. Sammen med de unge konfirmander sørger de frivillige for, at konfirmanderne bliver klædt godt på til at spotte mistrivsel og giver dem redskaberne til at søge hjælp, før problemerne vokser sig for store.

Konfirmandundervisningen foregår i et unikt miljø

mindU har først og fremmest valgt konfirmander og konfirmandforberedelser som deres arbejdsområde for at sikre større fokus på netop den målgruppe, der går til undervisningen: De 12-15-årige. Da man startede med at udvikle ideen, og man brainstormede på, hvordan man bedst kunne komme i kontakt målgruppen, kom det på bordet, at rigtig mange unge går til præst.

“Det gik op for os, at den ro, der er i konfirmandrummet – den tid, der er til refleksion og til at snakke om livets store spørgsmål, som præsterne jo i forvejen er vant til at snakke om med både store og små, var noget, vi ville udforske,” fortæller Camilla Uhrskov Bank, projektleder for mindU.

Et ikke kristent tiltag

Desværre er det ikke alle unge, der får prøvet den her workshop. Alle dem, som ikke går til præst, går glip af disse vigtige, forbyggende snakke. Her håber mindU på, at headspace, som jo også byder unge helt ned til 12 år velkomne, kan gribe nogle af dem, som ikke går til konfirmandundervisning.

Projektet vil derudover forsøge at udbrede sig til humanistiske konfirmationer, så de også kan nå ud til dem, som ikke vil konfirmeres kristeligt. mindU er altså ikke et kristent tiltag, men benytter sig af den ro, som er i konfirmandundervisninger.

“Vi har truffet beslutningen, at vi når dem, vi når igennem konfirmandundervisningen,” forklarer Camilla.

Konfirmanderne er glade, engagerede og taknemmelige for initiativet

De konfirmander, som mindU har besøgt, har syntes, at det var dejligt, at de frivillige kom, og de har været glade og engagerede i de øvelser og samtaler, som blev stillet for dem.

”De bliver lidt usikre i starten, men i løbet af sådan en workshop, når vi stille og roligt får stillet dem spørgsmål og lavet de her øvelser med dem, så oplever vi faktisk, at de er meget reflekterede, og at de gerne vil være med,” siger Camilla Uhrskov Bank.

For mange er det en lettelse, at man kan få snakket med sine venner om sådan nogle ting, og nogle bliver så berørte af historierne, at de kommer op og snakker med de frivillige fra mindU efter workshoppen.

Her fortæller de unge ofte om deres tanker og oplevelser, de takker for besøget eller spørger efter hjælp. I de værste tilfælde, hvor der er tale om selvmordstanker, har mindU’s frivillige indberetningspligt til præsten.

mindU præsterer langt over målene

mindU har nået mere, end hvad deres målsætninger var sat til. 25 bookinger per stift var målet, og det har man mere end opnået det med 35 bookinger det forgange år.

Projektet vokser, både i popularitet, men også teknisk set. De har nemlig lige startet op i 3 nye stifter rundt i landet, og der oplever man allerede stor efterspørgsel.

“I forhold til at nå ud til unge, synes jeg, at vi er rigtig godt på vej,” fortæller Camilla Urhskov Bank.

Den integrerede workshop

Hos mindU har de visioner for, at deres workshops i fremtiden vil være selvkørende. Det vil sige, at præsterne selv sørger for samtalerne og øvelserne, som er baseret på det undervisningsmateriale, som mindU er i gang med at lave.

De vil også lave kursuser, som præsterne skal på, så de kan give dem de redskaber, som de får brug for til undervisningen. Udover det håber mindU på, at de vil blive genbooket ved de steder, de allerede har været, så de fortsat kan hjælpe unge.

“Vi håber på, at præsterne kan lære de redskaber til at kunne tage de her samtaler med de unge, sådan at vi ikke behøves at komme og facilitere workshopsene, men at de vil blive en integreret del af konfirmandundervisningen,” slutter Camilla Uhrskov Bank.

 

 

Vil du læse mere?

Du kan se mere om mindU’s arbejde og finde kontaktoplysninger lige her

MindU er en del af Det Sociale Netværk. Følg med i, hvad vi laver på Facebook og Instagram eller besøg vores hjemmeside.

 

Indlægget er skrevet erhvervspraktikant hos Det Sociale Netværk/headspace Danmark, Thorvald.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

”Hvis staten ønsker, at unge mennesker får børn tidligere, så må de gøre op med det helt sindssyge uddannelsesræs”