Kurser, kildevand og kvote 2-ansøgninger

 

Så sidder jeg her igen. Denne gang lidt tidligere ude, end jeg var sidste år. Ansøgningsfristen for at søge kvote 2 nærmer sig, og det gør mit valg af uddannelse også. For hvad fanden skal jeg dog blive til? Og hvad nu, hvis min drømmeuddannelse alligevel ikke er min drømmeuddannelse?

Samme tidspunkt sidste år var min kuffert pakket, og jeg sad i stillekupéen på vej til Rødding Højskole i Jylland. Her var jeg tilmeldt et to-ugers intensivt journalistikkursus, så jeg forhåbentlig blev optaget på journalistuddannelsen sommeren ’18. Og hvis den kvikke læser ikke allerede har gættet det, så kom jeg altså ikke ind. Pis og lort – for jeg havde ikke en plan B.

Jeg er nu på mit femte sabbatår. De to første var frie, smukke og livsbekræftende. Jeg var blevet student, og jeg følte mig for første gang som en rigtig voksen. Jeg følte mig ikke presset til at finde ud af, hvilken retning jeg skulle gå i livet, men i dag ser det noget anderledes ud. Mine venner begynder så småt at være færdige med deres bachelorer og bliver snarest fastansat hos en arbejdsgiver, der udbetaler væsentligt mere end mit caféjob.

Heller ikke i år laver jeg en plan B. Nogle vil mene, det er dumt, men jeg søger alle otte prioriteringer og krydser fingre, ben og bryster for, at det lykkedes. For det er hårdt at gå igennem ungdomsårene med tilbageholdt åndedræt og en evig bekymring for ikke at leve op til egne forventninger.

Til helvede med andres forventninger, hvis du har lagt en nogenlunde ambitiøs plan for, hvordan dit liv skal fungere, så er der ikke nogen grund til, at angsten for at fejle eller blive erklæret uegnet ligger i vores baghoved.

Men for at komme tilbage på kvote 2-sporet, så skal den altså skrives. Det kan ikke udskydes. Det kan ikke undgås (jo, hvis du har et udmærket gennemsnit, kan du søge kvote 1). Og det kan slet ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at få lavet en god motiveret ansøgning. Nogle dage skriver du fantastisk, mens andre dage bliver til ”falde-i-staver ”-dage. Hvis sidstnævnte sker hver dag, må du få vendt det til en inspirationsdag, så det ikke ender i dommedag.

De kloge mennesker skriver, at man selvfølgelig skal begynde i god tid og få lavet en masse research om uddannelsen og studieordningen, men vigtigst af alt – at stille sig selv spørgsmålet: ”Hvorfor vil jeg gerne læse lige netop denne uddannelse?”

Og når du har fundet frem til svaret, bør dette indgå i din ansøgning, så de virkelig kan se, du brænder for at komme ind. Adgangskravene kan også være forskellige, og hvis du eksempelvis skal have matematik på A-niveau, men ikke opfylder kravene, bliver du sorteret fra, så sørg også for at tjekke dette, inden du overhovedet begiver dig ud i at skrive.

Desuden afholder mange uddannelsessteder kvote 2-workshops (med kildevand inkluderet – wuhu), så hop forbi deres hjemmeside og meld dig til. Dog kører de fleste efter først-til-mølle-princippet, so be fast!

I år blev jeg noget overrasket over, hvor stor forskel der er for, hvilke dokumenter der skal uploades med ansøgningen, samt hvad de hver især skal indeholde. Der er stor forskel på, om den motiverede ansøgning maks. må fylde én eller to sider, og hvis det gælder det førstnævnte, skal man saftsuseme forstå at fatte sig i korthed.

Det er vigtigt at kunne dokumentere relevant erhvervserfaring, udlandsophold, højskole, mm., så hvis du endnu ikke har bevis for dette, er det bare om at få sendt de mails rundt, så du har dem. Og nej, dit bevis fra skolepatruljen i 6. klasse er ikke relevant nok – desværre.

Det kan være en god idé at lægge en plan for, hvordan du skriver ansøgningen – og især hvis du skal skrive mere end én. Lav eksempelvis en liste over, hvad den skal indeholde, og hvilket tema du skal lægge vægt på. Få desuden en ven eller familiemedlem til at læse den igennem, for man bliver til sidst helt blind over for egne taste- og stavefejl.

Når du så er klar til at aflevere din kvote 2-ansøgning – og måske endda et par dage inden tidsfristen – så er det bare med at holde spændingen ud helt indtil slutningen af sommerferien.

De næste måneder bliver uudholdeligt lange, og man forstår egentlig ikke, hvordan det kan tage så lang tid for dem at læse ansøgningerne igennem. Men altså fingers crossed – hvis blot de ikke begynder at krampe inden 28. juli! Og nu, hvor jeg har tygget mig godt igennem en pose tyrkiske bolsjer, må jeg nok hellere komme videre med min ansøgning.

Jeg håber virkelig, at alle kommer ind – inklusiv mig selv – og ønsker alle god vind.

 

Indlægget er skrevet af Emma Thers, der er kommunikationsfrivillig i headspace København.