Det var så ensomt at være barn af en forælder med et alkoholmisbrug

Laura blev opslugt af et forhold fyldt med skam, kontrol og jalousi

 

Ofte kan man have svært ved selv at se, at man lever i et undertrykkende eller usundt parforhold. Amors pil kan have boret sig så langt ind i kroppen, at ens øjne popper ud som to ildrøde hjerter. Og det gør det så uendelig svært at se sin kærestes dårlige sider. Hør Lauras fortælling om at leve i et kontrollerende forhold.

Laura ved, hvordan det føles. Hun ved, hvordan det er, når man mister sig selv, når kontrollen sætter sig fast og bliver undertrykkende. I over to år var hun i et forhold, hvor hendes kæreste var enormt kontrollerende – et forhold, der stille og roligt pillede hende fra hinanden.

”Min kæreste var meget jaloux. Så jaloux at det kunne tænde ham fuldstændig af, hvis andre drenge havde skrevet til mig, hvis jeg havde danset med nogle i byen, eller hvis en fyr havde sagt noget pænt til mig. Selvom jeg ikke selv havde taget kontakt til en fyr, der skrev, skulle min kæreste nok sørge for, at jeg var den, der fik en dårlig smag i munden”, fortæller Laura.

Dobbeltmoral og skyldfølelse

Hun havde dog svært ved selv at se det. For der var jo også alle de gode dage. De dage, hvor de var som nyforelskede, og Laura tænkte, at selvfølgelig skulle de dele resten af livet sammen, så godt som de havde det.

”Det var meget sådan, at jeg skulle tænke over, hvad jeg sagde. Skal jeg fortælle ham, at jeg var sammen med pigerne i går, og så kom to af vores drengevenner forbi? Det turde jeg jo slet ikke sige, for så havde jeg jo lige pludselig gjort noget forkert. Det var meget ofte sådan, at han gav mig skyldfølelse over nogle ting, som jeg ikke burde få skyldfølelse over”, siger Laura og tilføjer:

”Det mest ironiske var jo, at han godt måtte gå ud og gøre, hvad han ville. Han kunne godt finde på at kysse med nogle andre, men hvis det stod til ham, måtte jeg jo ikke tage i byen, så skulle jeg bare blive hjemme”.

Måske er det min egen skyld

I dag er det ikke kun de glade dage og opturene, som Laura husker fra sit forhold. Tværtimod, men da hun stod i det, tænkte hun tit, om hun selv var skyld i problemerne.

”Han styrede konstant i hvilken retning, vores forhold gik. Jeg havde ikke kontrollen. Det var som om, jeg ikke vidste, hvad der var rigtigt og forkert. Jeg kan huske, at jeg nogle gange sagde til mig selv: ”Ej Laura, tag dig sammen – det er dig, der er åndssvag, du burde heller ikke gøre de her ting, der gør ham sur.” Jeg følte tit, at det var mig, den var gal med”.

Tanken gjorde Laura usikker, og hun følte ikke rigtigt, at der var nogen, som hun kunne tale om det med.

”Jeg synes, det var rigtig svært at snakke med mine veninder om forholdet. De var nærmest vrede på mig, fordi jeg blev sammen med ham og derfor trætte af at snakke om ham. De syntes ikke, han var en god fyr. Og det gjorde det rigtig svært for mig at komme videre”.

De mørke tanker

Konflikten blev tydeligere, presset steg på Laura, og til sidst kunne hun ikke holde ud at være i det længere.
”Jeg tænkte, at det her skal jeg bare ikke, og så slog jeg op. På det tidspunkt finder jeg også ud af, at han har været i seng med en anden, mens vi var sammen. Men det var rigtig svært for mig at slippe forholdet. Lang tid efter så vi stadig hinanden, og jeg tænkte, at det kunne jo være, at han kunne ændre sig. Men det gjorde han ikke”, fortæller Laura og fortsætter:

”Jeg følte en enormt stor smerte både fysisk og psykisk af sorg, ensomhed og udmattelse. Jeg havde lyst til bare at kravle ind i mig selv og lukke alle andre ude i den tid. Jeg havde rigtig svært ved at snakke om det, ikke kun fordi det gjorde mig ekstremt ked af det, men også fordi jeg skammede mig over forholdet og syntes, det var pinligt at fortælle andre om, hvordan jeg havde kunnet leve i det”.

Da Laura kom ud på den anden side, kunne hun godt se, at hun havde skabt en facade, en illusion om, hvordan forholdet burde være. Og tanken om at skulle bryde de rammer havde været ekstremt svær.

”I den periode havde jeg en følelse af, at jeg aldrig ville komme videre. Jeg var meget vred, og det gik rigtig meget ud over alle omkring mig. Jeg havde lyst til bare at forsvinde helt væk. For hvis jeg ikke var her længere, så ville det hele være meget nemmere”.

At tale med nogen

Det tog lang tid for Laura at komme op af sit ”sorte hul”, men da hun gjorde det forbi, havde hun heldigvis nogle gode mennesker omkring sig, der kunne hjælpe hende og støtte hende.
”Selvom jeg følte en enorm skam over forholdet, havde jeg bare brug for nogle at snakke med om alle de følelser. Her var mine veninder heldigvis gode til at hjælpe mig videre. Jeg fandt også en enorm lettelse i at fortælle min familie om, hvad der foregik”.

Det er ikke alle, der som Laura har nogle tætte veninder eller en familie, de kan læne sig op ad, når tingene ser allermest sort ud. Men det burde alle have. Har du eller en du kender brug for nogen at snakke med, er headspace aldrig længere væk end et opkald. I headspace sidder vi klar – også til at snakke om problemer i kærlighedslivet. Her er intet problem hverken for småt, for stort eller for skamfuldt at tale om. Læs mere på www.headspace.dk.

Indlægget er skrevet af Elisabeth, der er kommunikationsfrivillig i headspace København

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det var så ensomt at være barn af en forælder med et alkoholmisbrug