Looks so good, feels so bad

Forventninger er et ondt spøgelse

 

Hvor kommer de tyngende forventninger fra, og hvorfor har vi sådan en stor trang til at leve op til egne og omverdenens forventninger? Alt det skriver Christian, vores frivillige i headspace Aalborg, om i dette blog indlæg.

For høje forventninger til mig selv har været et ondt spøgelse, der har jaget mig gennem store dele af min ungdom, især i gymnasietiden. De blev bygget op gennem mine mange roller som barn, hvor jeg var god i skolen, pligtopfyldende, en god kammerat og meget vellidt hos lærere, forældre og andre. Dette satte sit præg på mig og fik mig til at føle, at jeg var nødt til at præstere bedre og bedre, for fortsat at være en vellidt dreng. Men i takt med at jeg er blevet ældre, er jeg dog nået frem til, at de forventninger, som jeg følte andre havde til mig, faktisk ikke var der, men udspillede sig i mit indre.

Du skal turde at “fejle”

Jeg var ekstremt bange for at fejle, da jeg som en ung 16-årig dreng skulle balancere mellem lektier, ligninger, fredagsfester og finde vej i det travle gymnasieliv. Det er noget, som den dag i dag gør stort indtryk på mig. Jeg var bange for at give udtryk for, at jeg ikke kunne leve op til, hvad jeg anså som det rigtige, det optimale, det jeg stræbte efter. Jeg ville så gerne leve op til mine forældres, venners og bekendtes syn på mig. Jeg har nemlig altid forsøgt at fremstå, som en der ”havde styr på det”, men sandheden var, at ofte føltes det virkelig som om, at jeg ikke havde det. Jeg var bare alt for bange for at give udtryk for det, og i stedet for at være ærlig, når folk spurgte ind til, hvordan jeg havde det, så spiste jeg dem af med en løgn om, at alting var ”fint”.

Det værste var jo, at der ikke var nogen, der forventede, at jeg havde styr på mit liv som 16-årig. Det var kun inde i mit hoved, at de her forventninger hobede sig op. Lige nøjagtigt det her gik først op for mig, da jeg måtte indse, at jeg ikke kunne få gymnasium, lange arbejdstimer på mit fritidsarbejde og et godt socialt image til at fungere på samme tid. Da jeg seks måneder inde i 1.g måtte sige op som servicemedarbejder på den lokale McDonalds, så jeg det, som jeg fejlede og skuffede min familie og venner, og det var som om, at mit selvbillede krakelerede. Jeg blev pludselig i tvivl om, om jeg nu ville være mindre vellidt. Men det fedeste var, at jeg opdagede at ingenting ændrede sig. Der var ingen, der tænkte dårligere om mig. Tværtimod. Jeg blev faktisk opfattet som stærk, fordi jeg reagerede på min situation og overvejede, hvad jeg kunne gøre for at hjælpe mig selv.

Det er ikke vigtigt, at alle synes om dig

I rigtig mange år i gymnasiet brugte jeg meget energi på at have en god relation til rigtig mange mennesker. At alle syntes om mig var vigtigt. Det var vigtigt at få den bekræftelse og anerkendelse, der fulgte med. Jeg så det som en form for ”forsikring” om, at jeg var god nok, når jeg tvivlede på mig selv. Derudover havde jeg en opfattelse at, jeg var en interessant person, hvis jeg havde mange bekendte og venner. Jeg kendte utroligt mange mennesker på overfladen, men jeg havde meget få nære venner i min omgangskreds, som jeg kunne betro mig til.

Jeg følte, at jeg havde virkelig mange venner, men samtidig følte jeg mig også ensom. Det gjorde mig meget forvirret. Og da jeg i en alder af 18 år havde brug for de nære relationer, de fortrolige venner, da var jeg alene. Jeg havde ikke nogen, som jeg kunne åbne mig op overfor, da mine forventninger til mig selv var, at ”jeg kunne klare mig selv”, og at ”en god ven, søn eller bror belemrer ikke sin omgangskreds med sine problemer”. At alle syntes om mig var så vigtigt, at jeg ikke turde vise, at jeg var sårbar. Jeg var bange for, hvad de ville tænkte og hvad der ville ske. Mine forventninger stoppede mig i at få hjælp, og slippe den byrde jeg bar rundt på.

Jeg har dog sidenhen fundet ud af, at det ikke er vigtigt, hvad den ene kammerat, som jeg møder en gang hvert halve år, synes om mig. Det er derimod vigtigt at finde de mennesker, der har betydning for en og så bruge ekstra energi på dem i stedet for at prøve at fremstå som noget, man ikke er – et supermenneske, som alle kan lide. Det er vigtigt at bruge sin tid og overskud på de mennesker, der giver en energi, og som drager omsorg for dig. Og det gør de kun, hvis de kender dig, dit sande jeg, og at du tør vise, at du er er sårbar og har brug for hjælp.

Da jeg stod sårbar og ensom er jeg sikker på, at det kunne have hjulpet mig meget at få snakket om, hvorfor det var så vigtigt efterleve mine egne, høje forventninger og hvorfor det var så vigtigt at prøve at tilfredsstille alle – selv folk der ikke var vigtige i mit liv.

Husk på, at du ikke er alene

Men hvor kommer de fra, de fejlagtige forventninger? Hvorfor hober de sig op som højhuse, der skygger for, hvad der virkelig betyder noget i din hverdag? Det er vigtigt at spørge sig selv om. Det er ikke farligt at have høje forventninger til sig selv, men det er meget sundt lige at mærke efter, om man forventer for meget af sig selv, og hvorfor man gør det.

I min optik er det en styrke at kende sine begrænsninger, kunne bede om hjælp og turde at være sårbar. Om det er at søge hjælpe ved venner og bekendte, familie eller et helt tredje sted som headspace – det er underordnet. Så smid superheltekappen og giv dig selv en chance. Min far sagde engang: ”Det er lige meget, om du lever af at være kasseassistent i Fakta, skraldemand, mangemillionær eller skolelærer. Dét der er vigtigst er, at du er glad, for du skal leve dit liv, dig og ingen andre”.

headspace er et anonymt og gratis rådgivningstilbud til børn og unge i alderen fra 12-25 år, der er drevet af over 450 frivillige på landsplan og få fastansatte. I headspace er ingen problemer for store eller små, alt foregår på unges præmisser, og der er ingen ventetid og journaler.

Der findes headspaces i Aabenraa, Aalborg, Albertslund, Ballerup, Billund, Esbjerg, Gentofte, Greve, Helsingør, Herlev, Herning, Horsens, Hvidovre, København, Odense, Roskilde og Rødovre og fra marts i Fredericia.

I headspace kan du komme direkte fra gaden og tale med ungerådgivere eller frivillige. Der er også mulighed for at chatte med vores rådgivere eller kontakte headspace telefonisk. Du kan læse mere på www.headspace.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Looks so good, feels so bad