Jul efter skilsmisse

 

Julen er hjerternes fest. Sådan forlyder det i hvert fald, men december måned kan dog, for nogen, også være en svær måned, når ens familie er splittet på grund af skilsmisse, og man skal starte nye traditioner i kølvandet forældrenes brud.

Skilsmisser kan vende op og ned på ens hverdag. For hvad gør man, når familien smuldrer og man står mellem far og mor. Det fører til nye traditioner, man som familie før havde. Både på godt og ondt, og det kommer især til udtryk i julen.

En af dem, der kender godt til det er 24-årige Anne. Hendes forældre blev skilt i sommeren 2015. Hun var 3 år forinden flyttet hjemmefra og havde forladt sit barndomshjem med mor, far og lillebror. Så da hendes mor en dag ringede for at fortælle at de skulle skilles, kom det som et chok.

”Jeg så det ikke komme. Det var måske naivitet langt hen af vejen, men jeg troede at mine forældre skulle være sammen altid. Jeg vidst godt, at der var problemer i perioder, men ikke større end at de kunne klare det. Mit barndomshjem var et sted, hvor alle godt kunne lide at være, og jeg har altid følt, at det var min base. Det var også, langt hen ad vejen meget central for, hvem jeg var”, fortæller Anne.

Moderen havde fortalt før, at forældrene skulle skilles uden, at det var sket, men denne gang kunne Anne mærke, at hun mente det.

”Jeg havde en veninde på besøg til kaffe på altanen. Den kaffe blev skiftet ud med et glas vin, gråd og kram, og bagefter tog jeg en middagslur på 6 timer.”

Støtte fra venner

De kommende måneder var lange. Anne var hverken glad eller ked af det. Hun havde rigtig svært ved at finde ud af, hvordan hun skulle håndtere det hele.
”Jeg var jo voksen, og en skilsmisse burde ikke ramme mig så hårdt – sådan tænkte jeg i hvert fald. Men det gjorde det. Jeg talte meget med mine støttende venner, som alle dage har været der for mig. Noget af tiden isolerede jeg mig. Intet virkede rigtigt. Det blev ved med at være svært for mig – især at opgive drømmen om et samlet hjem, hvor både mor og far bor.”

For at komme igennem skilsmissen gjorde Anne meget brug af sine veninder. Hun prøvede dog også at tage kontakt til en psykolog. Både fordi at det kunne være rart med en fremmedes blik på hele situationen, men også fordi at det gav hende et rum, hvor hun kunne være ked af det.

”Jeg prøvede at tage til en psykolog. Mest for at få en tidsbegrænsning på min sorg, men også fordi, så vidste jeg, at én gang om ugen kunne jeg bryde sammen. Det satte lidt mere struktur på min hverdag. Jeg havde dog ikke en særlig god oplevelse hos psykologen. Psykologen blev ved med at kalde mig Anna i stedet for Anne, og troede at min far havde været en fraværende alkoholiker hele min barndom – hun blandende mig sammen med andre sager”, fortæller Anne og fortsætter

”På det tidspunkt havde jeg gået der et par måneder, og i den tid havde min mor også fået en kæreste, hvilket var hårdt for mig og jeg håndterede det ikke altid voksent. Min psykolog kaldte mig fjollet og at jeg blev nødt til at komme over det. Det var det sidste jeg havde brug for at høre! Jeg kan ikke sige, hvad det var der hjalp. Men en dag gik det op for mig, at jeg havde det fint. Måske var jeg bare træt af at være vred. Måske havde jeg fået talt det hele igennem. Måske gik det op for mig at mor og far egentlig er bedre som venner. For det er de. ”

Den sammensatte familie

Skilsmisse ender ofte med også at tilføre en mindre eller større familieforøgelse – når ens forældre går ud og finder nye partnere. Det samme er tilfældet med Annes forældre.

”I dag er min familiekonstellation sådan, at begge mine forældre har en kæreste, der har børn. 5 i alt. Min far bor i mit barndomshjem sammen med sin kæreste, og min mor har lige købt verdens fineste hus, 10 minutters gå gang fra min far. De taler stadig tit og drikker ofte kaffe. De respektive kærester bliver inviteret til fællesmiddag, når min bror og jeg er hjemme. Min fars kærestes datter har lige født et barn. Jeg kan mærke, hvor glad det gør mig, at dette barn kommer til at vokse op med os og ikke tænke over hvorfor. Det det er bare sådan, det er. Det gør mig sikker på, at det hele egentlig er ret fint.”

Anne kan godt fortryde, at hun ikke prøvede flere tilbud af, og at hun tog sent kontakt til en psykolog.

”Jeg kan godt ønske nu, at jeg havde brugt initiativer som headspace – egentlig tror jeg, at det havde hjulpet mig meget mere at tale med nogen, der ikke nødvendigvis er specialiseret på emnet. Men nogen, der bare lytter og relaterer”.

Alternativ jul

Når ens forældre bliver skilt, sker der ofte det, at juleaftenener bliver delt op. Det ene år med mor, det andet år med far og sådan skifter man så. Anne og hendes familie har nogenlunde gjort det samme, dog med et lille tvist. Anne er nemlig i Holland, Amsterdam, i forbindelse med sit praktikophold.

”Min far kommer herned om en uge med min bror, hvor vi sammen holder juleaften og nytår. Min mor er blevet inviteret, men holder med min mormor i stedet. Til gengæld tager jeg med min mor, hendes kæreste, hans børn og min bror til Paris i slut januar. Det er kompromisset. Sidste år var det ’hendes’ jul, hvor vi holdt juleaften med hende, hendes kæreste, min bror og min mormor. Lillejuleaften var min far så med i stedet for kæresten. Og så holdt han jul hos sin kæreste og hendes familie”

Det er ikke første gang efter skilsmissen, at Anne og hendes familie rejser til et andet land for at holde jul.

”Året før blev julen holdt i Berlin, hvor jeg tog afsted med min daværende roommate og min far. Min bror var i Australien og min mor hos sine søskende. Jeg tror, at vi havde brug for noget helt nyt og uden tradition. Vi fik kænguru til aftensmad og drak en øl på den lokale bar. Det vil sige, at indtil videre har ingen juleaften lignet hinanden og jeg tror, at det fortsætter sådan. Vi planlægger jul ud fra hvad vi har lidt til dét år. Der er ingen regler, udover at vi skal hygge os.”

Ærlighed er vejen frem

Èn ting er sikkert, ligegyldig hvilken alder du har, er en skilsmisse aldrig sjov. Men hvor forældre måske har en tendens til at beskytte sine børn meget, når de er små, så glemmer forældrene nogen gange, at børn stadig er børn, selvom man på papiret er voksen og flyttet hjemmefra.

”Jeg tror på nogle måder, at det gjorde det sværere at skilsmissen skete i sådan en sen alder. At mine forældre blev skilt, da jeg var blevet voksen, var svært, fordi jeg ikke kunne forstå og forholde mig til det. Jeg kunne kun relatere til, at noget ikke fungerede længere. I forhold til ens forældre har man ofte brug for, at de bare er mor og far. Det var hårdt at indse, at de også har et helt normalt parforhold, der ikke altid går. Min bror boede stadig hjemme og håndterede situationen meget anderledes, end jeg selv gjorde. Han havde set, at det gik dårligt. Han blev selvfølgelig ked af det, men han accepterede det mere end jeg gjorde.”

Der gik nogle lange, grimme måneder, hvor Annes forældre begge var ekstremt kede af det og vrede på hinanden.

”Det var rigtig svært at navigere rundt i, både for mig og for dem. Oveni fik min mor nærmest en kæreste lige efter skilsmissen. Muligvis før og han blev hurtigt introduceret for både familie og venner. Dét gjorde mig rigtig vred, da min far stadig sørgede, og vi i bund og grund ikke var klar til at komme videre. I en periode var det ret slemt. Han begyndte at drikke en del og blev deprimeret. Sådan havde jeg aldrig set min far før. Jeg hældte engang en vodkaflaske ud på græsplænen og stillede den tilbage. Så vidste han, at jeg godt vidste det”.

Samtidig var der en lang periode, hvor Anne skændtes meget med sin mor. Anne kunne ikke rigtigt forklare hende, at skilsmissen og den nye kæreste gjorde hende ked af det, og hun var ikke klar til at møde den nye kæreste.

”Jeg kunne forstå selve skilsmissen udefra, og jeg var egentlig stolt af, at hun gik fra noget, der ikke gjorde hende lykkelig. Men at introducere kæresten var noget helt andet for mig. Hun forstod ikke min skillelinje i lang tid, og vi skændtes meget. Det ændrede sig heldigvis. En dag gik det op for hende, hvad det var jeg sagde”, fortæller Anne og fortsætter.

”Vi har altid været meget tætte, og det var hårdt i korte øjeblikke at forestille sig et liv uden hende. Det har selvfølgelig været tænkt i vrede og sorg, men det blev tænkt. Det kan jeg slet ikke forestille mig nu. Der er meget, jeg ikke kan forholde mig til nu, hvor de begge har det godt. Der er selvfølgelig op- og nedture, men i forhold til skilsmissen er det godt. De snakker, vi laver stadig ting sammen som familie og har accepteret, at den nu er lidt udvidet. Mine forældre er bedste venner og elsker stadig hinanden – men de har det godt hver for sig, og der hvor de er nu. Det er nok for mig.”