Når travlhed bliver til stress

Jeg vågner for fjerde gang i nat. Jeg har en trykken for brystet, og det føles som om, jeg er ved at blive kvalt. Mit hjerte galoperer. Koldsveden løber ned ad ryggen på mig, og jeg ryster. Det er ikke første gang, det er sket. De sidste mange uger er jeg vågnet mange gange med den samme følelse. Hver dag står jeg op uden at vide, om jeg kan klare mig igennem dagen, der ligger foran mig. Er det på grund af det skænderi, jeg havde med kæresten? Er det fordi, jeg nu har misset deadlinen på den 4. aflevering i træk? Skyldes det, at mine forældre råber ad mig, fordi jeg ikke er opmærksom nok på mig selv og verden omkring mig derhjemme? Og er jeg egentlig den eneste, der oplever disse tanker? Jeg føler mig så alene om det her. Jeg er nok stresset, men faktisk er jeg i tvivl, om det er det rigtige at kalde det. Folk omkring mig bruger stress som et hverdagsudtryk til at fortælle, at de har travlt, fremfor når deres krop og sind er utilpas, som det føles for mig lige nu. Er jeg syg eller bare virkelig, virkelig presset lige nu? Du er ikke alene Det er et rigtig godt spørgsmål, som mange nok har stillet sig selv. Lige for tiden har DR fokus på unge og stress med god grund, for tallene taler deres tydelige sprog. Stressniveauet blandt unge er eksploderet de seneste år. For kvinder mellem 16 og 24 er det steget fra fire procent i 1987 til 26 procent i 2013. For unge mænd i samme aldersgruppe er tallet ”blot” steget fra tre procent til 11 procent. Men hvornår bliver det at være stresset et reelt problem og potentielt sundhedsskadeligt, og hvornår er travlheden en situation, som vi kan kontrollere? Det er jo helt naturligt at føle sig stresset i pressede situationer, og vi har alle prøvet det. Kroppen producerer adrenalin, blodtryk og puls stiger, sanserne skærpes. Du bliver mere fokuseret, og musklerne gør sig ”klar til kamp”, så du kan præstere – og det er der jo i sig selv ikke noget galt med. Problemerne opstår, når denne tilstand af alarmberedskab varer ved over mange dage, uger, måneder eller måske ligefrem år. Kroppen bliver nemlig fastholdt i en form for krisetilstand, hvor den konstant skal være på vagt. Det betyder, at krop og sind ikke får ro og tid til at hvile – konsekvenserne er til at føle på og er alt fra dårlig fordøjelse, mavesmerter, søvnbesvær, hovedpine, uro, angst og depression, når det bliver rigtig slemt. Stop op inden det er for sent Jeg tager i skole senere på dagen, selvom jeg slet ikke føler mig frisk på to timers søvn. Jeg skal finde på endnu en god undskyldning over for min tysklærer, fordi det er den anden aflevering i træk, som jeg ikke har nået. De andre snakker i frikvarteret om, at de også er trætte af de mange afleveringer, men ingen af dem udtrykker de følelser, jeg går rundt med – og derfor tør jeg heller ikke at sige noget højt. Hvis alle de andre kan håndtere presset, er der måske noget galt med mig, siden jeg ikke kan? Det er svært at koncentrere sig, og hele verden drukner i mit tankemylder. Pludselig virker fysiklæreren langt væk, og jeg kollapser. Jeg besvimer under timen og er helt væk, alt bliver bare sort, og verden forsvinder for mig. Da jeg endelig kommer til mig selv igen, vågner jeg ved, at folk står omkring mig og spørger: ”Er du okay?” Jeg har lyst til at sige nej, men får kun mumlet en stille anerkendelse: ”Ja, ja, jeg har det fint. Jeg er bare træt og har sikkert ikke fået nok at drikke i dag”. Men sandheden er, at alt ikke er fint. Langt fra. Jeg har det rigtig skidt, og på vejen hjem går det op for mig, at jeg ikke længere kan klare det hele selv: Det er på tide at søge hjælp. Men hvor skal jeg søge den? Tal om det Selvom det kan være meget individuelt, hvad der kan hjælpe én ud af stressen, er der nemlig én ting, som er vigtigt for alle: Man skal aldrig gå alene med det, men sørge for at snakke med nogen om dét, der er svært. Hvis du ikke føler, du har nogen at tale med, så findes der mange gode alternativer. Du er altid velkommen i headspace, hvor vi taler med unge, der har det svært. Vi ved godt, at livet er en rutsjebanetur på godt og ondt, og at der nogle gange kan komme ting, der er for store til at håndtere alene. Vi vil gerne hjælpe unge med at komme igennem de svære tider, og vi gør det nemt at få hjælp i headspace. Her foregår tingene på dine præmisser, intet problem er for stort eller for småt, og det er gratis, anonymt og uforpligtende. #nogenattalemed #duerikkealene #talomdet 10 tips til at skrue ned for stressen

• Tal med nogen, du har tillid til, om hvordan du har det, og hvad du føler. Det kan være en god ven, en lærer, kæreste, familie eller headspace
• Sig fra – sæt tid af til dig selv. Det er okay at sige nej
• Strukturer og planlæg din dag, så der er tid til at koble fra og tage hvil i løbet af dagen
• Drag omsorg for dig selv de dage, hvor du er ekstra presset eller har sovet meget dårligt
• Giv dig selv lov til at kede dig – gå offline, tag tid til stilhed og til bare at kigge ud i luften
• Prioritér at bevæge dig, få frisk luft og tid i naturen – en rolig gåtur er rigtig godt
• Vær sammen med mennesker, som gør dig glad og tryg
• Prioritér søvn og hvile – det er svært at fungere uden. Det kan fx være, at du skal nøjes med et enkelt afsnit af din yndlingsserie i stedet for hele sæsonen
• Når du mærker, at du bliver stresset, så prøv at flytte fokus væk fra tankerne og over til dit åndedræt i stedet. Det hjælper at trække vejret dybt helt ned i maven. Du kan finde hjælpe-apps og øvelser på YouTube
• Vær ærlig, når du bliver spurgt: ”Hvordan går det?” Det er godt at udfordre sig selv til at være ærlig, også selvom svaret måske ikke er det, andre forventede. Det hjælper ofte at få sagt det højt og dele sine problemer med andre

Indlægget er skrevet af Andreas, Andreas, Kristina og Line, der er kommunikationsfrivillige i headspace Aalborg