En introverts guide til rusturen

September er for rigtig mange unge lig med studiestart. Og studiestart er lig med rustur. Den berygtede studietur, der kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen med tanke på historier om uforsvarlig druk og voldsomt grænseoverskridende aktiviteter.

Jeg var selv på rustur, da jeg startede på min bachelor i 2012. Dødnervøs, ængstelig og med usikre skridt steg jeg på bussen og blev kørt til en spejderhytte på Fyn. Og jeg havde en fantastisk weekend! Så her er lidt godt fra mig til alle jer, der ligesom jeg ikke hopper og danser ved tanken om rustur (endnu). 5 ting, I kan skrive jer bag øret. Jeg håber, det kan give ranke skuldre og ro i både hoved og mave. Og mod på den forestående rustur, naturligvis.

1. Giv det en chance
En forestående rustur kan give anledning til klamme håndflader og søvnløse nætter. Og nogle har sågar lyst til at blive hjemme, fordi det føles for grænseoverskridende. MEN! Giv det et skud. Det er helt normalt at være nervøs og ængstelig over at bruge en weekend med en masse andre, som man ikke kender. At skulle være ”på” hele tiden, og konstant prøve at fremstå som den bedste version af sig selv er krævende. Men i langt de fleste tilfælde ender det heldigvis med at være rigtig sjovt, og det er ok at efterlade perfektionismen derhjemme. Tag lidt tilløb og kast dig ud i det.
(Hilsen hende den introverte, der elskede at være på rustur)

2. Det er okay at sætte grænser
Hvis du ikke bryder dig om at drikke, eller du synes, nogle af aktiviteterne på turen er grænseoverskridende, er det okay at sige fra. Det kan være drønsvært at sige nej, hvis alle de andre har lyst, og du føler dig presset, men ingen aktiviteter er tvungne. Og du er hverken kedelig, forkert eller noget som helst andet, hvis du ikke har lyst til at deltage. Alles grænser er forskellige, og det både skal, og bør der, udvises forståelse for. Du må gerne sige nej.
(Hilsen hende, takker pænt nej til at smide tøjet til tøjkæder og drikke lunken øl)

3. Den dér bommert, du lavede? Den er glemt i morgen
De fleste har prøvet det. Den dér pinlige ting man sagde eller gjorde. Måske var man lidt for fuld og højrøstet, måske sad nederdelen fast i trussekanten. Det sker. Og når man er ny og usikker sker det også, at man slår sig selv i hovedet over det og formår at overbevise sig selv om, at alle vil huske det til evig tid, og at man nu er ”den pinlige”. Det bliver man ikke. For hvis det var tilfældet, ville alle være ”den pinlige”. Sig pyt og giv dig selv lov til at glemme det – det smukke ved de pinlige episoder er, at man som regel kan grine af dem med tiden, og at den eneste, der husker dem, er én selv. Pyt med dem. Du har masser af tid til at redde den lille bommert eller dumme dig endnu mere, og det har dine medstuderende heldigvis også.
(Hilsen hende, der gled i bulgur og faldt på numsen midt i kantinen, men overraskende nok fik masser af søde venner alligevel. Bulguren og den spildte tomatsalat er lykkeligt glemt. Af alle andre end mig, selvsagt)

4. Det ér hårdt. For alle
Sådan et par dage på lejrtur med vildtfremmede mennesker, dårlige køjesenge, rigelige mængder alkohol og et pakket program fra morgen til aften er som en maraton for selv den mest ekstroverte og aktive person i hele verden. Det er okay at være træt. Det er okay at føle, at det er hårdt – og at sige det højt. Det er du ikke den eneste, der synes. Det er tilladt at snige sig uden om navnelegen og spise chips på værelset i stedet – som sagt er ingen aktiviteter tvungne. Tag en pause, hvis du har behov.
Udover at være hårdt, bliver det forhåbentligt også fuldstændig fantastisk!
(Hilsen hende, der hader navnelege og sociale rundkredse og i øvrigt præsterede at falde i søvn, mens hun ventede på en metro, fordi rusugen var virkelig udmattende. Og virkelig sjov)

5. Rusturen kommer ikke til at afgøre hele din studietid
Det tager tid at komme ind på livet af hinanden, og det sker meget sjældent i løbet af en weekend. Så hvis du ikke føler, du finder din nye bedste ven, eller du ikke kommer på hold eller i læsegruppe med dem, du svinger allerbedst med på turen, så fortvivl ej! Det samme gælder, hvis du slet ikke deltager. Du har 2-5 år til at forme studiegrupper, venskaber og alt det andet, der gør studietiden sjov og spændende. Du skal nok nå det 
(Hilsen hende, der ikke kan huske at have talt med sin bedste studieveninde på rusturen)

Overvejer du stadig at springe rusturen over?
Tal med din vejleder/tutor. Det er deres ansvar at rumme jer alle sammen på turen, og de plejer at gøre et rigtig fint stykke arbejde. Forhåbentlig kan de forklare lidt om, hvad der kommer til at ske og tage lidt ekstra hånd om dig, hvis du har brug for det. Husk på, at I alle er i samme båd, og der er helt sikkert andre, der går med præcis de samme tanker og bekymringer som dig.

Kære nye studerende, hav en fantastisk rustur og held og lykke med studierne!

Indlægget er skrevet af Cecilie, der er 25 og kommunikationsstuderende. Derudover er hun til dagligt frivillig i headspace København og praktikant i Det Sociale Netværk