Et flaskebarns fortællinger

Frivilligfortælling fra headspace Aalborg

”Selvom det kom bag på mig, da jeg startede, så giver det personlige mig meget. Det har udvidet mit netværk, og jeg har fået nye venner og gode kollegaer.” 

Hvornår startede du som frivillig?

”Til januar 2020 har jeg været her i fire år. Jeg startede på chatten. Jeg var nervøs over at have samtalen ansigt til ansigt med de unge. Men de samtaler, jeg havde på chatten, var lige så indholdsmæssig tunge og udfordrende. Derfor var der en tryghed i, at jeg sad ved siden af nogen, som jeg kunne spørge, hvis der var noget, jeg var i tvivl om. På chatten var jeg i seks måneder, og så fik jeg lyst til at gå i gang med samtaler ansigt til ansigt. Nu er jeg udelukkende samtalerådgiver.”

Hvad giver det dig personligt at være frivillig i headspace?

Selv om det kom bag på mig, da jeg startede, så giver det personlige mig meget. Det har udvidet mit netværk, og jeg har fået nye venner og gode kollegaer. Hvis der går nogle uger, hvor jeg ikke er hernede, er det rart at komme tilbage. Der er hele tiden en udvikling i hverdagen. Det er både i forhold til min egen faglighed og det personlige, som skabes i de sociale relationer, da jeg har en følelse af at være en del af en organisation, der gør noget for andre. Jeg er med til at bidrage og sætte fokus på, at der er mange unge, som har brug for nogen at tale med, og at det kan være svært at klare alting selv. At tale med nogen, er faktisk ikke så farligt igen.”

Er der noget særligt, som motiverer dig?

”Ja. Når jeg får lov til at følge de unge og deres udvikling, og hvordan der kæmpes for den. Vi som frivillige oplever også en udvikling. Det frivillige arbejde bliver aldrig kedeligt, da hvert forløb er nyt, og jeg lærer noget nyt om mig selv i hvert forløb. Jeg har muligheden for at have udgående rådgivning på uddannelsesstedet SOSU Nord, hvor jeg er hver mandag. Det er en opgave, der giver mig nogle andre udfordringer og muligheder for at møde de unge, hvor de er. På skolen kan de være lidt sværere at fastholde, da de er midt i deres hverdag.”

Hvilke problematikker taler de unge med dig om?

”Det handler mest om identitet. Det kender jeg også selv, at man som et ungt menneske skal finde ud af, hvem man selv er, og hvordan man lytter til sine følelser. Det er særligt identitet og selvværd, som de unge kommer med.”

Har du nogle egne erfaringer med psykisk sårbarhed?

”Jeg kommer fra Læsø, så jeg flyttede hjemmefra, da jeg startede på gymnasiet. I vores lokalsamfund er det meget naturligt at flytte hjemmefra. I de år voksede jeg meget. Det var en periode, hvor jeg var indstillet på, at jeg skulle have det sjovt, men det var fandeme også hårdt.


På det tidspunkt i mit liv ville det have været rart at have haft muligheden for at komme i et headspace-center. Jeg har selv tænkt meget over identitet, jeg har brugt tid på at finde ind til mig selv og på at finde ud af, hvordan jeg påvirkes af den sociale kontekst, jeg er i. Jeg vil jo gerne passe ind, men jeg vil også gerne vide, at jeg er mig selv.

Jeg tror, at alle familier har noget, de bøvler med, og det har min familie også haft. Min far har haft et alkoholproblem. Han drikker dog ikke mere, efter han endelig accepterede, at det var et problem. Det var noget, jeg tænkte meget over, da jeg ikke længere boede hjemme.


Det var en tid præget af, at jeg bekymrede mig over, hvordan det stod til derhjemme. Det er et konkret eksempel på noget i mit liv, som det kunne have været rart at tale med nogen om. Jeg talte med mine veninder, min mor og min far, men det havde været rart at tale med nogen, der hverken kendte mig eller min far. Da det nogle gange er sårbart at tale om sådanne ting.
I dag har jeg dog en rigtig god relation til min mor og far.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et flaskebarns fortællinger