Mads skammede sig over sin seksualitet: ”Jeg har altid været anderledes”

Det er på mange måder gået fremad for homoseksuelles rettigheder de seneste år. Alligevel er det stadig svært at være andet end heteroseksuel – i hvert fald hvis man spørger 24-årige Mads, der først som 17-årig turde at tale om sin seksualitet.

”Æblet! Det skal ramme Mads’ hoved!”

Ordene står klokkeklare og runger nærmest i Mads’ indre, til trods for at det er mange år siden, at Mads blev trængt op i en krog af fem drenge i et frikvarter. Drengene ville have ram på Mads, for Mads skilte sig ud. Mads var anderledes. Mads gik ikke til fodbold. Mads gik til sportsdans og var ofte sammen med pigerne.

Det var ikke første gang, at de andre drenge var efter ham. Mads oplevede flere gange, at de råbte ”bøsserøv” efter ham – blandt andet en dag, hvor han kom gående i skolegården.

”Der var nogle af drengene, der af en eller anden grund havde en mission om at nedgøre mig så meget som muligt. Jeg vænnede mig aldrig til det og blev altid meget ked af det. Jeg undgik dem lidt. Heldigvis havde jeg nogle rigtig gode veninder, der altid var med til at forsvare mig,” siger Mads, der nogle gange så sig nødsaget til at lyve om sin seksualitet, da det var lettest.

”I folkeskolen forsøgte jeg at være med til at spille fodbold og at være som de andre. Jeg forsøgte også at gå i det samme tøj, som de seje drenge gik i, men jeg var bare ikke som de andre drenge,” siger Mads.

Det bedste er vel bare at være ligesom alle andre
I en alder af 13 år blev Mads bevidst om sin seksualitet, men det var først som 17-årig, at Mads åbnede op og ville tale om, at han var til fyre, for Mads skammede sig.

”Dengang ville jeg jo bare gerne flyde ind og undgå, at der blev råbt efter mig. Jeg fandt jo hurtigt ud af, at jeg ikke var ligesom alle andre. Jeg blev udstødt,” siger Mads og fortsætter:

”Jeg havde en følelse af ikke at høre til og kan nok ikke komme uden om, at jeg har følt skam. Jeg turde ikke at stå frem og sige, at jeg var homoseksuel, for det var pinligt og flovt.”

Alkohol gjorde det nemmere at tale om
Mads startede med at fortælle det i etaper til sine veninder, men han skulle ikke være helt ædru ved mødet.

”Jeg var omkring 17 år, da jeg hev min veninde til side til en fest og sagde beruset, at jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg var til piger eller fyre. Og sådan startede det, for så begyndte jeg at sige det til flere af mine veninder,” siger Mads og fortsætter:

”Der skulle jo gerne være alkohol indblandet, for så blev jeg mere afslappet omkring det, for det var svært at lægge sig fladt ned ædru.”

LÆS OGSÅ: Bastian sprang ud som 19-årig: “Min seksualitet er ikke min identitet”

Bange for familiens reaktion
Først som 19-årig fik Mads’ forældre at vide, at han var homoseksuel, men det var ikke ham selv, der fortalte det. Det gjorde hans storebror for ham.

”Jeg var bange for at sige det til mine forældre, for jeg var bange for, hvad der ville ske. Jeg fortalte det til min storebror, som sagde, at han havde talt med mor og far om det, men der gik stadig noget tid, før jeg sagde det til dem,” siger Mads og fortsætter:

”En dag sagde min far til mig, at jeg skulle vide at lige meget hvad, så ville han altid elske mig. Jeg blev meget glad og lettet. Senere samme dag sagde min mor, at hun altid havde vidst det, og at hun elskede mig overalt på jorden. Og så blev det fortalt lidt i etaper til resten af familien, og de accepterede det også.”

Råd til andre unge
Mads ved stadig ikke, hvad han gjorde galt, dengang han blev trængt op i en krog af drengene i skolegården, men én ting ved han. Han har altid været anderledes og stukket lidt ud fra, hvad de andre gjorde, og det er noget, han har lært at elske ved at tale med andre om sin seksualitet.

Hvis Mads skulle give andre unge, der kæmper med at springe ud og dermed føle sig anderledes, tre råd, så ved han godt, hvad de skulle være.

1. Du skal være stolt af at være homoseksuel, for det er en kæmpe gave, når du kommer overens med, hvem du er. Derfor er det vigtigt at forsøge at acceptere, at du er det.

2. Du skal åbne op om det, men gør det, når du er klar til det. Hvis du er i tvivl og skide forvirret, så tag den tid, det tager, for det skal nok komme, men gør det så hurtigt som muligt. Der vil altid være nogle, der elsker dig ligemeget hvad.

3. Du er ikke alene. Der vil altid være én, der arbejder inden for området, der vil give dig svar på de spørgsmål, du har. For eksempel LGBT Danmark, headspace og Sabaah. Der er så mange organisationer, der rækker armene ud og fortæller, at mange har det sådan. Her møder du mennesker, der har haft det nøjagtig på samme måde som dig, og her er der ikke nogen, der dømmer dig.

Indlægget er skrevet af Ea Honoré Schack, der er frivillig skribent hos headspace København.