Når man drukner i tanker, er man nødt til at sige det højt

Man kan meget nemt få følelsen af, at man er alene med sine problemer. At man er den eneste, der går med svære tanker, at ingen vil forstå. At de andre jo klarer sig fint og har det godt.

Men sådan er det slet ikke. Vi har alle kampe. Nogle helt uoverskueligt store, andre små og måske ubetydelige. Og en af det mest centrale grunde til, at man føler sig alene med de kampe er, at man ikke taler om dem, for når ingen af os er åbne om vores problemer, fastholder vi os selv i den tro, at de andre bare kører derudad, mens de måske i virkeligheden sidder og har det præcis ligeså svært.

Derfor har to seje bloggere taget bladet fra munden og åbnet op om deres egen sårbarhed. Og budskabet fra dem begge har været klart og entydigt: Det blev bedre, da de talte om det. For når man gør det, finder man ud af, at der er andre derude, der har det som en selv. Dét kan i sig selv være en kæmpe lettelse. Dertil kommer også, at mange vil forstå – udvise hensyn, forståelse og kærlighed – for selvom de måske ikke tumler med det samme, som dig, ved de godt, at svære tider kræver omsorg. Og sidst men ikke mindst: der er hjælp at hente.

Christina Holm Svarer har været ramt af stress to gange, men alligevel gik der lang tid, før hun fik taget hånd om det. Hun skammede sig og troede, at hun var svag. Men kroppen sagde fra, og hun var nødt til at gøre noget. Og den dag i dag har hun det meget bedre.

I kan læse Christinas historie her

Amalie Brohus kæmper med dødsangst, sygdomsangst og OCD, som viste sig efter hun som 11-årig mistede sin mor. Hun ved, hvordan det føles at drukne i sit eget sind. At tankerne bliver så overvældende, at man ikke kan få luft. Og det bedste hun har gjort er at tale åbent om det, for på den måde fandt hun ud af, at hun ikke var alene.

I kan læse Amalies historie her

Så humlen, kære venner: Tal om det! Vær modige og sig det højt. Byrder bliver lettere, når man ikke skal bære dem alene.