”Hos os er der plads til alle”

Skønhed er en illusion. Brug tid på at styrke dit indre

 

Undersøgelser viser, at der aldrig før er blevet brugt så mange penge på skønhed, som der bliver i dag. Vi higer efter bekræftelse på sociale medier, vi følger dumme trends på Instagram, og vi bruger timer foran spejlet for at sikre, at andre ser os fra den rette vinkel.

Hvorfor er vi egentlig interesserede i at være smukke? Forskning viser, at smukke mennesker har lettere ved at få job og i det hele taget har et bedre udgangspunkt for et godt liv.

Men ve den, der forsøger at leve op til idealet – skønhedsbegrebet har været under konstant forandring i al den tid, vi har haft kilder, der har kunnet berette om menneskets eksistens. Hvor nogle skønhedsidealer har varet flere hundrede år, ser vi i moderne tid nye trends hver evig eneste dag.

Her en historisk fortælling om, hvorfor jagten på skønhed er en evindelig og uopnåelig kamp:

I det gamle Egypten, ca.1292-1069 før Kristi fødsel, var det kvindelige kropsideal en slank, mørk krop med smalle skuldre, høj talje og et symmetrisk ansigt.

Århundreder senere i det gamle Grækenland var der få tegn på den ideelle kvindekrop. Her var dét at være kvinde faktisk slet ikke et ideal. I stedet var mandekroppen i centrum, hvilket betød, at det var manden, der blev underlagt forskellige fysiske attributter. Det kan lyde godt i nogles øre, men for græske kvinder havde det den konsekvens, at de blev ’body-shamet’, fordi de ikke var mænd.

Tiderne skiftede, og den første portrættering af en nøgen kvindekrop, som var af den græske gudinde for kærlighed, Afrodite, viste, at kodeordene for kvindelig skønhed var fyldig og buttet.

Hvis man læser videre i historiebøgerne, vil man finde utallige variationer af, hvordan kroppen og især kvindekroppen skulle se ud.

I kinesiske Han-Dynasti gjaldt det om at have små fødder og et blegt ansigt.

Ved den italienske renæssance gik skønhedsidealet på at være rund og fyldig, have jordbærblond-farvet hår, bleg hud og tilsyneladende høje pander.

I den victorianske æra i 1800-tallets England blev kvindekroppen koblet til moderskabet, og derfor skulle kvinder bære stramme korsetter for at få den rette timeglasfigur.

I den postmoderne epoke er idealer og tendenser intensiveret så meget, at der ikke længere snakkes om trends per årti, lige som Marilyn Monroe var 50’ernes skønhedsideal og Twiggy 60’ernes. I dag kan man blandt andet læse at ”Strong is the new skinny”, men dette kropsideal er langt fra det eneste ’krav’, der skal opfyldes.

Nye trends og styles på catwalken viser retningen for vores kommende tøjvalg. Influencers og kendte fylder de sociale medier og viser blandt andet, hvordan vi bedst lægger vores make-up, hvordan vi skal tone vores krop, og hvad vi skal indtage af mad. Der er endda reklamer på busser, der foreslår et nemt og tilgængeligt brystløft.

Læs også: Forventninger er et ondt spøgelse

Vær glad for dit ydre men fæst lid til dit indre

Alt det støj omkring os gør, at vi ustandseligt dømmer os selv og hinanden på vores ydre. Hvordan kunne det ikke være at dømme os selv og hinanden på vores indre? Underligt?

Vidner denne historiske opremsning ikke om, at skønhed er en variabel, der er i konstant forandring – og hvorfor prøver vi så at nå til endestationen for skønhed? Kan man overhovedet opfylde disse krav gennem hele sit liv, hvis idealet ændrer sig hvert år, hver måned, hver dag?

Den eneste variabel relateret til skønhed, som man kan have kontrol over gennem hele sit liv, og som ikke påvirkes af foranderlige idealer, er ens indre skønhed.

Et råd herfra – værn om din ånd og sjæl, sæt pris på dit indre og basér frem over dine komplimenter på dine venners indre kompetencer frem for deres udseende. Sådan når vi måske en dag frem til en ny samfundstendens.

Den skal starte et sted. Den kunne starte ved dig og mig.

Pssssstt…….. Der er noget, der tyder på, at en tur ud i naturen kan påvirke dit syn på kroppen. Læs mere om det og andre sjove facts om vores syn på egne og andre kroppe i denne feature fra DR.

Indlægget er skrevet af Trine, der er kommunikationsfrivillig i headspace København

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

”Hos os er der plads til alle”